Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Palæstina - V. Det nye Testamentes Forhold til det gamle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det nye Testamentes Forhold til det gamle
451
Han kaldte da paa dem: Kom mine Børn, Huset staar
i Brand! Men Børnene forstod ikke Ordet Brand,
uvidende som de var. Da raabte Faderen, som kendte
sine Børns Tilbøjeligheder: Legetøjet, som I har kært,
Legetøj af mange Slags, Vogne, forspændte med Okser,
Geder, Antiloper, har jeg lagt her udenfor Døren,
kom hurtigt ud! - Selv om den Mand ikke havde givet
en eneste Legetøjsvogn til sine Børn, var han vel
derfor en Løgner ?»
Der er en anden saadan Parabel, som har en ganske
svag Lighed med den om den fortabte Søn, skønt den
langtfra har dennes dybere Mening.
Sammentrængt vilde den lyde: En Søn blev fjernet
fra sin Fader og kom langt bort til et andet
Land. Faderen, som var en mægtig Mand, begræd sin
Søn og søgte ham i halvtredsindstyve Aar allevegne
forgæves. Imedens var han selv stedse bleven mere rig
og mægtig, og en Dag, da han sad paa en Trone under
en Baldakin, omgivet af flere hundrede Mænd af sit
Følge, kom Sønnen, der var saa fattig, at han søgte
sig Føde og Klæder, til den By, hvor hans Faders Hus
laa. Da han saa sin Fader, tænkte han: Det er Kongen
eller Kongens Minister, og han flygtede af Angst for,
elendig som han saa ud, at blive ført i Fængsel. Men
Faderen, som sad paa sin Trone, genkendte sin Søn og
lod ham gribe af sine Løbere. Og neppe greben faldt
Sønnen i Afmagt; thi han tænkte: Det er Bødlerne,
som griber mig. Da sendte den Rige til sin fattige
Søn Enøjede, Krøblinge, Elendige, til hvem han havde
sagt: Fæster ham i min Tjeneste. Og han selv sagde
til ham: Det Sted, hvor man henkaster Skarnet fra mit
Hus, er stinkende og fælt; arbejd paa at rense det,
jeg giver dig dobbelt Løn. Og Sønnen rensede Stedet
og boede i en Straahytte nær derved. Men Faderen
iagttog ham stadigt gennem Vinduerne eller gennem
et Kighul, og en Dag gik han ned til ham i fattige
Klæder og skændte paa ham og sagde: Du gør ikke din
Gerning. Men derefter aabnede han ham sin Favn og
sagde: Jo, du gør din Gerning, du er visselig min Søn;
der er ingen Tvivl. Paa denne Maade lod han ham lidt
efter lidt faa Indpas i sit Hus og anvendte ham i sin
Tjeneste og indgød ham Tillid. Men den Fattige tænkte
hverken paa Guldet eller Perlerne eller nogen af de
andre Rigdomme, som Faderen skjulte i sit Hus. Den
Rige sagde da til sig selv: Min Søn er naaet til at
tænke ædelt, og han skænkede ham al sin Ejendom uden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
