Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Rumænien - Efterskrift I. Rumænsk Indfødsret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jødiske og kristne Rumænere
479
Da Ansøgningen kom for, ophidsede Urechla Senatorerne
med den Beskyldning, at Saineanu havde sværtet sit
Fædreland i Udlandet. Skønt han hverken angav hvor
eller naar, gjorde Beskyldningen dog et stærkt
Indtryk. Efter Loven bevilliges en Ansøgning om
Indfødsret først ti Aar efter dens Indgivelse,
med mindre den Paagældende har indført en nyttig
Industri eller Opfindelse i Landet eller har aflagt
Bevis paa Talent i en eller anden Videnskab. Sturdza,
der først havde stillet sig velvilligt til Saineanu,
var nu slaaet oni, negtede, at han havde givet Bevis
paa Talent i sin Videnskab, og det skønt hans Lærer,
den fortjente Filolog Hasdeu, erklærede, at han
var stolt af denne Elev, og Loven om Indfødsret for
Saineanu blev da 19. December 1891 forkastet i Senatet
med 79 Stemmer af 81. To Stemmesedler var blanke.
Rumænerne, som saa nylig er undslupne det tyrkiske
Aag, er nu efter tyrkisk Mønster Tyranner. Meget
betegnende fortælles i en Grev Langerons Rejse gennem
Landet 1808, at en Sturdza, Medlem af en af Landets
første Familier, en af den nuværende Førsteministers
Forfædre, der etsteds havde modtaget ham, netop sad
paa en Sofa ved hans Side, da et tyrkisk Bud, en
simpel Janitsjar, traadte ind og virkede paa Sturdza
som et Medusahoved. Han rejste sig bleg og skælvende,
løb hen at hente en Pibe, som Janitsjaren, der satte
sig i Sofaen, forlangte, og overrakte ham den næsten
paa Knæ.
Efter to Aars Forløb, under hvilke Saineanu udgav
sit Karsus i Lingvistik og Den rumænske Filologis
Historie., indgav han en ny Ansøgning orn Indfødsret,
denne Gang til Kammeret. Kongen talte hans Sag til
Konsejlspræsidenten Gaturgi, der tog sig af ham,
og Sagen gik igennem. Kammeret vedtog Loven om
Sai-neanu’s Indfødsret 17. April 1895.
Men Indfødsretten maatte ogsaa tildeles af Senatet. Og
her dukkede den gamle Bagvaskelse op igen, at Saineanu
havde sværtet sit Land i Udlandet - paa Engelsk,
som det nu hed, et Sprog, der var ukendt for de
allerfleste Medlemmer. Denne grundløse Bagvaskelse
blev først udtalt af Urechia, men tilsidst endogsaa
af Sturdza.
Da Saineanu gik tilbunds i Sagen fandt han følgende:
I 1887 havde han skrevet en Afhandling Jøder, Tatarer
eller Kæmper, senere trykt i Gaston Paris’ Romania,
som gaar ud fra den Omstændighed, at der i Rumænien
findes kyklopiske Bygningsværker,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
