Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Rumænien - Efterskrift I. Rumænsk Indfødsret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
480 Jødiske og kristne
Rumænere
meget betegnende kaldet La Jidowa, som efter
Folkesagnet stammer fra Kæmper, og disse Kæmper
benævnes af de rumænske Bønder Tatarer eller
Jøder. Saineanu forklarede dette deraf, at Khazarerae,
en tatarisk Stamme, der i det 8de Aarhundrede antog
Jødedommen og eksisterede mere end tre Aarhundreder
som jødisk Stat, efter at have behersket Østeuropa
dels gik op i de øvrige tatariske Befolkninger
ved det sorte Hav, dels indvandrede i Nabolandene,
saaledes ogsaa i det nuværende Rumænien, hvor altsaa
Erindringen er bevaret om kæmpestærke Tatarer,
der tillige var Jøder. Renan har omtalt dem i] sit
bekendte Foredrag Judaismen fra 1883.
Denne Paavisning af det Sandsynlige i at der rinder
tatarisk, ikke semitisk Blod i de rumænske Jøders
Aarer, blev af Urechia og hans Fæller gjort til
en Bagvaskelse af Rumænien, fordi deri formentlig
skulde ligge et Forsøg paa Bevis for, at den jødiske
Befolkning var lige saa gammel der i Landet som de
fra Romerne i lige Linje stammende Rumænere.
Urechia holdt en stor Tale, da Loven om Saineanu’s
Indfødsret kom for i Senatet, og Loven blev
forkastet med 61 Stemmer mod 12. Sturdza erklærede
ved den Lejlighed, at han her stemte mod en Jøde, der
«forsøgte ad Snigveje at trænge sig ind i den rumænske
Stat». Urechia, der ikke kunde opretholde Paa-standen
om at Saineanu havde sværtet sit Fædreland, gjorde
gældende at han i ethvert Tilfælde ikke havde
forsvaret dets Rettigheder under den store Kamp,
det i saa mange Aar havde udfægtet «for Verdens Øjnen
Der sigtes hermed til de i Ungarn bosatte Rumæneres
Klager, som i Virkeligheden savner Grund, men som
giver Rumænerne Anledning til Udfald mod Ungarns
Befolkning.
Saineanu rejste nu paany til Paris og Berlin
og udarbejdede i Udlandet sit sidste større og
vigtige Værk om Den østerlandske Indflydelse paa
Rumæniens Sprog og Civilisation. Men i November
1899 vendte han paany tilbage til Bukarest,
besluttet paa at gøre et sidste Forsøg paa at opnaa
Indfødsretten. Undervisningsministeren Take Jonesco
modtog ham forbindtligt og lovede ham at støtte hans
Sag. Da Loven paany kom for i Senatet, var der ved et
Tilfælde kun 39 Senatorer tilstede, som alle kendte
Saineanu personligt; den gik da enstemmigt igennem.
Saa var han altsaa endelig efter samfulde 12 Aars
Bestræbelser og Kampe Borger i den rumænske Stat. Han
har humo-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
