Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Japan - Japansk Literatur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Japansk Literatur
491
I Aaret 905 lod Mikadoen foranstalte en Samling af de
bedste Vers, der var frembragte under de foregaaende
150 Aar, og der blev saaledes bragt et nyt Udvalg
til Veje. Med kun fem Undtagelser er alle disse Digte
Tanka’er paa 31 Stavelser, altsaa skrevne i en Form,
der maatte gøre og fremdeles har gjort al virkelig
Udvikling af den nationale Lyrik umulig. Et Par af
de ypperste lyder saadan:
Hvem gav Kærligheden det overflødige Navn?
Elskende og Døende er jo et og det samme.
Jeg faldt i Søvn, mens jeg tænkte paa dig, saa dig
maaske derfor i Drømme, Havde jeg vidst, det var Drøm,
havde jeg aldrig villet vaagne.
.K
Fra en lidt senere Tid er dette Digt, som udtrykker
Fortvivlelsen ved at leve videre, efter at den Elskede
er død:
Maane? Der er ingen. Foraar? Dette er ikke
Foraaret fra tidligere Tid. Jeg alene er forbleven
uforandret.
Noget efter Aar 900 begynder den japanske Prosas
Opsving; dens første Mester Ki No Tsurayuki har
bl. A. skrevet en kritisk Fortale, der endnu den
Dag idag gælder for at være et fuldendt Mønster
paa Stilens Finhed. Den forherliger Japans Poesi,
der har Menneskehjertet til Sædejord og vokser op
deraf i mangfoldige Talens Former: Poesien begyndte,
da Himmel og Jord blev skabte. Men i de hurtige Guders
Tid synes der ikke at have været noget fast bestemt
Versemaal. Det var ikke før i Menneskenes Tid, at det
første Digt paa 31 Stavelser blev skrevet. Nutildags
hersker en altfor stor Kærlighed til Foredragets
Udsmykning. Derfor frembringes ingen Poesi med dyb
Følelse i, som den, der skreves i gamle Dage. - Og
nu gives en Oversigt over alle de væsenlige Æmner,
de gode Digtere har behandlet, og over Maaderne,
de har behandlet dem paa. F. Eks. i denne Sætning:
«Naar Glæden blev dem for stærk, naar deres Hjerter
strømmede over af Fornøjelse, naar de følte deres
Elskov evig som Røgen, der stiger fra Fuji-Bjerget,
naar Cikadens Sang fik dem til at længes efter en Ven,
naar Synet af et Par Grantræer i Takasago og Suminoye
indgav dem Forestillingen om en Mand og hans Hustru,
der blev gamle i Forening, naar de tænkte paa de
hensvundne Dage, da de stod i mandlig Kraft eller jom-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
