Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tanker om Liv og Kunst - Det store Menneske, Kulturens Kilde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det store Menneske, Kulturens Kilde
13
tilmed, som jeg, ikke betragter det blot elementære
Velvære, der kun er opnaaeligt, hvor de højere
Fordringer til Livet ikke kendes eller er bragte til
Tavshed, som nogen sand, nogen ægte Lykke, saa maa
nødvendigvis al virkelig, al sædelig Stræben gaa ud
paa at fremme Udviklingen af stor Personlighed; stor
Personlighed alene kan føle den højeste Lykke. Med
andre Ord: Den højeste Lykke, den højeste Kultur,
den store Personlighed er for mig kun forskellige
Udtryk for ganske nær beslægtede Begreber.
III
Grundspørgsmaalet er og bliver dette: Kan den Velfærd,
der er Maalet, naaes udenom de store Mennesker?
Jeg siger Nej og atter Nej.
Den, der principielt vilde Velfærd uden Hensyn til
menneskelig Storhed, vilde naa til at se Idealet
i Slaraffenland, eller dersom han stræbte at nærme
Begreberne Velfærd og Kultur saa meget som muligt
til hinanden, vilde han følgerigtigt se Maalet i
en elementær, demokratisk Kultur o: i en Kultur,
der strækker sig til det størst mulige Antal.
Den, der principielt attraar Frembringen og Udvikling
af store Mennesker (i den Overbevisning, at deres
Fremkomst og Tilværelse er Betingelsen for Alt
hvad der giver Livet Værdi, det hedde og kaldes nu
Fuldkommenhed, Fremskridt, Udvikling, Lykke eller
Velfærd) vil se Maalet i en aristokratisk Kultur,
selv om saare faa kan blive umiddelbart delagtige i
den. Han vil betragte Florents under Renæssancen som
uendeligt mere kultiveret end Schweiz i vore Dage,
skønt Beboerne af Florents den Gang hverken kunde
læse eller skrive, og skønt Indbyggerne i Schweiz i
vore Dage allesaramen kan det.
Da vi var Børn, lærte vi i Skolen, at Danmark var det
Land, der omtrent stod højest i Europa i Kultur, fordi
Almueskoleundervisningen var saa udbredt, at alle
Mennesker kunde læse og skrive, medens Frankrig med
sine den Gang saa faa og daarlige Almueskoler var et
Land, der stod langt tilbage i Kultur, siden kun saa
og saa mange Procent af Indbyggerne drev disse ædle
Kunster. Først mange Aar derefter begreb jeg, at dette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
