Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tanker om Liv og Kunst - Det store Menneske, Kulturens Kilde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12 Det store Menneske,
Kulturens Kilde
delige Moralpræken (som han mærkeligt nok sjmes at
tillægge nogen Betydning) ganske maa indskrænke sig
til Indprægen af Saadanne almindelige Forskrifter som:
ikke lyve, ikke bedrage, ikke skade osv., men efter
hans samtidige Tilstaaelse kan Mo-ralfilosofen ikke
vægre sig ved den Indrømmelse, at der kan forekomme
Tilfælde, hvor en Gennembryden af disse Regier er
tilladt eller endog nødvendig.
«D.en, der vil gaa sikkert, siger han, maa holde
sig indenfor den sædelige Lov [o: det sædelige
Regulativ]; thi hvem der bryder den, handler
altid paa egen Risiko*. «Rigtignok», fortsætter
han med anerkendelsesværdig Ærlighed, «er det ikke
de stærke Naturer, der skatter Sikkerhed mest. De
Mænd ved h-vem store Vendinger er blevne hidførte i
det historiske Liv, har hyppigst paa den ene eller
den anden Maade forladt Moralens og Rettens sikre
Vej». (Etik 184-87).
Regulativet retleder altsaa teoretisk, men i Praksis
er det l Tvivlstilfælde uanvendeligt, dels fordi jeg
ikke kender Menneskehedens Vel nøjagtigt, dels fordi
det historisk har vist sig, at de rent elementære
Regler næsten altid har maattet overtrædes af dem, der
vilde udrette noget Stort, med andre Ord: Reglernes
ubetingede Overholdelse synes vanskeligt forenelig
med Storhed.
Den Grundanskuelse: ^Menneskehedens Formaal er det at
frembringe store Mennesker* vil sige: Det gælder om
stor Personlighed. Naar man hertil har svaret: «Nej,
det gælder om Lykke, den højeste Lykke for Slægten>
- saa betyder denne Indvending lidet. Efter Goethes
Mening maa Alle indrømme, at den højeste Lykke netop
er Personligheden. Hans Vers lyder:
Sejrherren, Trællen, Folket altid saadan Livet
tolked: Højest Lykke, kendt herneden, skænker kun
Personligheden.
Dersom det forholder sig saadan, at udenom de store
Personligheder kan den sande, menneskeværdige Lykke
slet ikke naaes, saa bliver den Paastand, at den
store Personlighed er Maalet, og den, at den højeste
Lykke er Maalet, to Sætninger, der ikke har noget
udestaaende med hinanden.
Formlen: den højest mulige Lykke for det størst mulige
Antal lader jo det Spørgsmaal ganske aabent, hvor
stor en Sum af Lykke der kan falde i hver Enkejjts
Lod. Og naar man saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
