- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Tolvte Bind /
18

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tanker om Liv og Kunst - Det store Menneske, Kulturens Kilde

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

18 Det store Menneske,
Kulturens Kilde

er Talsmænd for nogen anden Magt end
Dannelsesfilisteriet. Naar en Mand sorn Høffding
siger: «Hvad Demokratiet vil, er netop, at det
Aristokrati, som ikke kan undværes, virkeligt bliver
et Aands-aristokrati*, saa tvivler jeg ikke om,
at han og mange af de bedste Mænd, der kalder sig
Demokrater, vil dette; men jeg be-negter, at de da
med Sandhed kan kaldes saadan. Demokrati betyder
Folkeherredømme og intet andet. Det gaar ikke an,
at kalde Alt, hvad man S}mes om, for demokratisk. Dog
ikke én, men hundrede Gange har jeg hertillands i de
Organer, der i strengeste Forstand betragter sig og
betragtes som Demokratiets, læst Mistænkeliggørelser
af ethvert Aandsaristokrati, læst Angreb efter
Angreb paa enhver Opfattelse, der ikke er <den
kompakte liberale Majoritets*, læst Talemaaden, at
Menneskeheden ikke mere behøver førende Aander, og
set Hensynet til Kulturens Udbredelse sat himmelhøjt
over det til dens umiddelbare Fremme.

Udtrykket Aristokratisk Radikalisme (VII S. 596) har
jeg derfor i sin Tid ikke formet alene af teoretiske
Grunde for at give en slaaende Betegnelse for en
fremmed Forfatters Tankegang, men for at betegne den
ny Retning, jeg selv har søgt at udvikle i nordisk
Aandsliv, med et Navn, der ved sin Besynderlighed
vilde fremkalde Studsen og brænde sig ind i
Læseverdenens glemsomme Erindring.

Selvfølgelig er Staten som Stat ude af Stand til
at skabe ny Kultur. Men den Omstændighed, at ingen
Statsmand kan frembringe Kulturkilder, udtømmer
ligefuldt paa ingen Maade Staternes Forhold til de
store Personligheder, end mindre Folkenes Forhold
til dem.

Vi kan selvfølgelig ikke fremtrylle den store
Personlighed; der gives ingen Fremgangsmaader til at
avle Genialiteten. Men vi kan lade være med at kvæle
den, det er ét; vi kan give den Betingelser for dens
Udvikling, det er et andet.

Vi kan lade være med at kvæle Genialiteten. Det vil
sige: Man skal ikke behandle Genierne som England
behandlede Shelley, som Tyskland behandlede Holderlin
eller Heinrich v. Kleist, som Danmark behandlede
P. A. Heiberg. Det gælder ganske vist om at optugte
Masserne til at forstaa, at de har Pligter mod de
ualmindelige Mennesker, at de bør holde deres Dom
tilbage, hvor de ikke kan overskue eller forstaa;
men denne Fremgangsmaade er saare langsom. Det gælder
derfor først og fremmest om at gøre de saakaldt højest
Dannede, de magthavende Personligheder

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:19:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/12/0024.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free