- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Tolvte Bind /
31

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tanker om Liv og Kunst - Om Læsning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Om Læsning
31

Hvorfor skal man læse? Hvad skal man læse? Hvorledes
skal man læse?

Spørgsmaalenes Opkastelse er ikke overflødig eller
ørkesløs. Jeg havde nogle Gange været indbudt i et
velhavende og anset Hus i Udlandet, et Hus, der
indtog en vis Plads i en Hovedstads kunstneriske
Liv, da det en Dag slog mig, at jeg aldrig havde set
noget Bogskab eller nogen Reol der i Huset. Faa mit
Spørgsmaal erfor jeg, at man intet Bogskab havde og
heller ingen Bøger uden to eller tre, der laa fremme
paa Dagligstuebordet. «Men De læser eller har dog
læst en god Del?» spurgte jeg. «Ja vel», fik jeg
til Svar, «vi rejser meget, som De véd; .vi køber
mellem Aar og Dag en god Del Bøger, men vi lader
dem altid blive liggende i Nettet* (Meningen var:
i Jernbanenettet). Og som Forklaring: «Man læser jo
dog ikke en Bog mere end én Gang>.

Jeg vilde have undret meget, ifald jeg havde svaret,
at paa dette Omraade - det eneste maaske - gælder
det som Regel, at én Gang er ingen Gang, og at den,
som indskrænker sig til at læse en god Bog én Gang,
vil være af dem, paa hvem dens Indhold er prellet
af; ellers vilde han nødvendigvis være vendt tilbage
til den. De Bøger, jeg sætter Pris paa, har jeg ofte
læst mere end ti Gange; ja undertiden vilde det være
mig umuligt at sige, hvor ofte jeg har læst dem. Man
kender jo ikke en Bog, før man kan den næsten udenad.

Man skal da altsaa ikke læse saadan, at man lader
Bogen blive liggende i Nettet.

Man skal ogsaa gerne, naar man har Raad dertil, eje
sin Bog. Der er dem, som ingen Bøger ejer, skønt de
har Raad. Jeg var en Dag i et fremmed Land indbudt hos
en rig Kunst-mæcenas, en Mand, hvis Kunstsamlinger
er værd langt over en Million, og da jeg havde set
hans Malerier, sagde jeg: «Nu havde jeg Lyst til at
se Bøgerne. Hvor er de?» - Han svarte lidt ærgerlig:
«Jeg samler ikke paa Bøger». - Han havde ingen.

Der gives Folk, der nøjes med den Forsyning,
Lejebibliotekerne giver dem - en daarlig Maade at
forsyne sig paa, hvis man ikke er nødt til det. Det er
et sikkert Tegn paa bristende Kultur og daarlig Smag,
naar man i et stort Land som Tyskland paa ethvert
Badested ufravigeligt ser Damer i dyre Kjoler hver

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:19:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/12/0037.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free