Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tanker om Liv og Kunst - Om Læsning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Læsning
37
paa, at nogle ganske Faa - Kendere, Kunstdommere -
saa længe og saa højt udraaber de gode Bøgers Værd,
at de først skræmmer Spidsborgerligheden, der frygter
for at kaldes dum, hvis den længere haaner, saa virker
formelig hypnotiserende paa Mængden, saa den tror at
finde det Gode godt og derved vænner sig til det og
tilsidst virkelig finder det godt.
Det er naturligvis rigtigt, at man tilstræber et
fælles, solid Dannelsesgrundlag, at man giver et
Barn Æventyr, Robinson, Odysseen i Hænde, lader en
Dreng eller Pige læse Walter Scott, lader en Yngling
stifte Bekendtskab med Falstaff og Don Quijote, unge
Mennesker af begge Køn lære at kende, hvad der er dem
tilgængeligst af Shakespeare og Goethe. Det vilde
fremdeles være unaturligt at lade en dansk Dreng
eller Pige vokse op uden noget Kendskab til deres
Fædrelands ypperste Skribenter. Den, der ikke kender
Jeppe paa Bjerget og Erasmus Montanus, staar udenfor
Kultursammenhængen mellem hans Landsmænd. Men det
er et Tegn paa Upersonlighed, at saa faa Mennesker
har Yndlingsforfattere eller Yndlingsbøger, der
ligger en Smule borte fra den slagne Landevej. -
Det sker dog undertiden. Man læser f. Eks. nutildags
ikke mere den engelske Historiker Gibbon. Jeg kender
ikke desmindre en tysk Maler og Digter, der atter og
atter med Nydelse har læst hans Værk om Romerrigets
Forfald. Gibbons vide Blik, store Aandsfrihed og
ualmindelige Fremstillingsevne giver hans Arbejde
blivende Værd, og Arthur Fitger har i ham fundet den
Mester i Historieskrivningen, der lærer ham mest,
i hans Værk den Ret, der passer for hans Gane.
I Danmark har Maleren Kristian Zahrtmann læst Leonora
Ghristinas Jammersminde med en saadan Inderlighed,
atter og atter mange Aar igennem, at Bogen er bleven
levende i ham og har affødt en lang Række betydelige
og originale Malerier. Som han har læst denne Bog,
saaledes bør vi læse det Udmærkede. Der er desværre
saa lidt kraftig Oprindelighed og Særhed iblandt os.
Men, vil man spørge, hvorledes finder jeg de gode
Bøger, der netop kunde tiltale mig? Det er naturligvis
altid en vanskelig Sag. Man kan ikke angive noget
sikkert Middel dertil, saa-lidt som til at træffe
de Mennesker, som det vilde glæde og gavne En at
kende. Men man kan advare mod de Midler, der ikke
fører til Maalet, eller som gaar helt udenom.
G. Brandes: Samlede Skrifter. XII.
4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
