- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Tolvte Bind /
57

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tanker om Liv og Kunst - Kvindesagen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Kvindesagen
57

Faa dette Udviklingsstadium er en ny Samfundsdrivkraft
traadt til.

Tæmning af Husdyrene og Opdrætning af Hjorder har
da lagt Grunden til en helt ny Rigdom. Oprindeligt
tilhørte den Slægten, men tidligt maa dog Privateje af
Hjorde have dannet sig. Ved Indgangen til de ældste
paalidelige historiske Overleveringer finder vi
allerede overalt Hjorden tilligemed Menneskehjorden -
Slaverne - som Patriarkens Ejendom. Thi nu var ogsaa
Slaveriet opfundet, nu da menneskelig Arbejdskraft gav
et Overskud ud over Bekostningen ved at underholde
den. Nu dræbtes den Overvundne og Krigsfangen ikke
længer regelmæssigt.

Den nye Rigdom gav det paa Parringsægteskabet grundede
Samfund et mægtigt Stød. Parringsægteskabet havde
indført et nyt Element i Familien; ved Siden af den
anerkendte Moder havde det stillet den anerkendte
Fader. Efter Familiens daværende Arbejdsdeling
paahvilede det Manden at skaffe Underholdet;
han besad Arbejdsredskaberne og tog dem med sig i
Tilfælde af Skilsmisse, ligesom Hustruen beholdt
sit Husgeraad. Manden var da ogsaa Ejer af den nye
Ernæringskildé, Kvæget, og det nye Arbejdsmiddel,
Slaverne. Imidlertid kunde efter Samfundets daværende
Skik og Regel Børnene ikke arve ham. Hans Børn
tilhørte ikke hans Slægt (Gens), men Moderens; de
arvede Moderen, men ikke ham, hvis Formue maatte
blive i hans egen Slægt. Den større Betydning i
Familien, som Manden havde faaet, fremkaldte da
naturligvis hos ham en Drift til at benytte denne
stærkere Stilling til at omstøde den overleverede
Arvefølge til Fordel for Børnene. Men dette gik ikke,
saa længe Afstamningen efter Moderret gjaldt.

Den blev omstødt, Mandslinje og Arveret efter
Faderen indført, og denne Omstyrtning af Moderretten
var, synes det, Kvindekønnets verdenshistoriske
Nederlag. Først den fremkaldte den Tilstand, fra
hvilken Mill gaar ud som fra den oprindelige.

Den første Virkning af Mændenes Eneherredømme viser
sig i den nu opstaaede Mellemform den patriarkalske
Familie^ hvis Hovedkendemærke er Organisationen af
et Antal fri og ufri Personer til et Hele under
Familiehovedets Fadermyndighed. I denne Types
semitiske Form lever Familiens Hoved i Flerkoneri,
Slaverne har Kone og Børn, og hele Organisationens
Formaal er Røgtning af Hjorde paa et vist afgrænset
Landomraade. Grundtrækket er her Indlemmelsen af
Slaverne under den faderlige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:19:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/12/0063.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free