Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tanker om Liv og Kunst - Kvindesagen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58
Kvindesagen
Myndighed. Derfor er den romerske Familie det
fuldkomneste Udtryk for denne Familieform. Ordet
Familie betyder jo ogsaa hos Romerne fra først af ikke
Ægteparret og dets Børn, men Slaverne alene. Familias
vil sige Husslave, og Familia er det samlede Indbegreb
af de Slaver, der tilhører en Mand. Ordet er altsaa
ikke ældre end de latinske Stammers kolde og strenge
Familiesystem.
Denne Familieform viser Overgangen fra
Parringsægteskabet til Engifte. For at sikre Manden
Hustruens Troskab, altsaa Faderforholdet til Børnene,
er hun ubetinget overleveret til hans Magt; han kan
endogsaa slaa hende ihjel.
Hvad Flerkoneriet angaar, saa er det historisk kun et
Udslag af Overdaadighed. En enkelt Mands Flerkoneri
var aabenbart udgaaet fra Slaveholdet og aldrig andet
end en Forret for de Rige og Fornemme, som endnu den
Dag idag i hele Østerland.
Af Parringsfamilien opstaar nu Engiftets
Familie. Den er grundet paa Mandens Herredømme
med det udtrykkelige Maal: ubestridt Faderforhold
til Børnene, da disse som Livsarvinger engang skal
overtage Faderens Formue. Engiftets Ægteskab adskiller
sig fra Parringsægteskabet ved Baandets langt større
Fasthed. Oprindeligt er det kun Manden, der kan løse
det. Hos Oldtidens Grækere finder vi denne Familieform
i dens hele Haard-hed. Kvinderne lever et husligt
Fængselsliv, Manden har derimod krigsfangne Slavinder
til Teltkammerater. For den senere Græker, der tyer
til Hetærer, er Ægteskabet en Byrde, en Pligt mod
Guderne, Staten og Forfædrene, der maa opfyldes.
Engiftet er da altsaa ingenlunde en Frugt af personlig
Elskov; Ægteskaberne er Vedtægts-Ægteskaber. Men det
er den første Familieform, der er grundet ikke paa
naturlige, men paa Samfunds-Betingelser, og Hensigten
dermed er Mandens Herredømme i Familien og Avling af
Børn, der kun kan være hans.
Saaledes træder Enkeltægteskabet ingenlunde ind i
Historien som Forsoningen af Mand og Kvinde, endsige
som denne Forsonings højeste Form. Tværtimod. Det
optræder som Erklæring af en hidtil i Historien ukendt
Krig mellem Kønnene. Naar hos enkelte Folk som de
gamle Germaner Kvinderne nød stor Agtelse og havde
Indflydelse ogsaa paa de offenlige Anliggender,
beroede det rimeligvis paa, at disse Folk ved
deres Indtræden i Historien først nylig havde gjort
Overgangen fra Parringsægte-skab til Engifte. De
mildere Former, som Mandsherredømmet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
