Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tanker om Liv og Kunst - Begrebet: Den tragiske Skæbne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74 Begrebet: den tragiske
Skæbne
Hvad bliver saa i det Tragiske det sande Forhold
mellem Mennesket og Skæbnen? Er Skæbnen blot den raa
og blindt udjævn ende Magt, der knuser Menneskene
gode. og onde mellem hinanden? Eller er det sandt,
at Karakteren er Skæbnen og Skæbnen Karakteren,
to Udtryk for Et og det Samme? Den første Sætning
er tilstrækkeligt gendrevet, den anden optræder
med større \7ægt og tilsyneladende Dybsind. Ganske
ligefrem har man jo sagt fra gamle Dage, at Enhver er
sin Lykkes Smed; men nu vilde - ja man kunde fristes
til at sige: Skæbnen, at Novalis en Dag skulde
nedskrive den Aandrighed, at Karakter og Skæbne er
enstydige Ord. Denne Sætning er meget ukritisk gaaet
over fra den ene æstetiske Lærebog til den anden,
uden at det nogensinde for Alvor er undersøgt, i
hvilken Livskres den har Gyldighed. Den er etisk. Thi
Etikeren vil Intet have med Skæbnen at gøre, og
derfor faar han det heller ikke; etisk er al Tale
om Skæbnen kun Forvirring. Men dette vedkommer ikke
Digteren. Det Etiskes Kendemærke er den gennemgribende
Inderliggørelse og den af denne følgende Umulighed
af at finde fælles Maal for det Udvortes og det
Indvortes. Men staar denne Umulighed fast, kan
Poesien ikke komme til at fremstille det Etiske;
et blot Indre kan ikke ses og ikke høres. Derfor
er det Poesien umuligt at fremstille Lidenskaben
og dens Patos, saasnart denne er rent sædelig, og
heri ligger det da ogsaa, at Frihed i rent sædelig
Forstand, Uafhængighed af de naturlige Betingelser er
ufremstillelig i Kunsten; der bliver altid en Rest af
Nødvendighed tilbage, og denne Rest: det er Skæbnen,
Skæbnen Ikke som Resultat, men som Forudsætning.
Saameget maa da staa fast, at det Eneste, man
opnaar ved at forsvare den Sætning, at indenfor
det Æstetiske er Karakteren Skæbnen, det er at
bevise, at den tragiske Helt ikke er tragisk, meo
slet, ligesom omvendt - det maa indrømmes - det
Eneste man opnaar ved aldeles ikke at ville vide
af Skæbnen, er at bevise, at han ikke er tragisk,
men ulykkelig. Æstetisk set er Sætningen ensidig og
derfor falsk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
