Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tanker om Liv og Kunst - Begrebet: Den tragiske Skæbne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Begrebet: den tragiske Skæbne
75
§ S. Den tragiske Skyld opfattet som
etisk-metafysisk eller æstetisk Skyld. Det dertil
svarende Skæbnebegreb.
a. Denne Opfattelses Begrundelse.
Enhver Tale endog blot om den Enkeltes Skæbne i
Forhold til hans Karakter er tvetydig, saalænge man
ikke har klaret sig den Dobbeltbetydning, der her
ligger i Ordet Skæbne. Det er et skæbnesvangert
Øjeblik det, hvori et Menneske fødes; thi i det
begynder, som Jean Paul har sagt, den Pil at flyve,
som rammer ham i hans Dødsstund, men det er tillige
et af Skæbnen født; thi i selve dette, at han bliver
til nu, paa dette Sted, af disse Forældre, i disse
Omgivelser, med disse Anlæg har en Skæbne raadet. Han
fødes under en Stjerne, og han dør under en, men begge
disse Stjerner er hans Skæbnes. Det kan da siges at
være Menneskets Skæbne, der smedder hans Karakter, men
at til Gengæld Karakteren atter smedder sin Skæbne.
Etisk set er kun det Sidste sandt, thi etisk
betragtes Mennesket som Aand. Æstetisk tilsteder
dette Forhold en dobbelt Opfattelse: paa den ene Side
kan Karakteren ses som det Mellemled, hvorigennem
Fødselstimens Skæbne slutter sig sammen med Dødstimens
(dette er Heltedigtningens og Oldtids-Tragediens
Betragtningsmaade); paa den anden Side kan den ses
som det levende Midtpunkt, der i sig optager de
naturlige Bestemtheder, overtager dem ved Viljen og
ud af sig gennem sin Handling frembringer sin Skæbne,
dog saaledes, at, i Modsætning til Etikens Afsondring
af den Enkelte, bestandig Tidsalder og Nationalitet,
Omverden og Anlæg og Personlighedens hele tidligere
Historie haves i Minde (det moderne Tragiske). Her
ses den Enkelte mere fra Viljessiden, hist mere
fra Natursiden, ogsaa fra Aandens Naturside. Hist
dirrer det Skete mellem at være Handling og at være
Begivenhed, her føres det tilbage til Karakterens
selvstændige Beslutning, den selvbevidste Viljes
Kraftpunkt; dog standses der ikke etisk ved dette
Punkt; det ses lige saa fuldt som Endepunktet for
det Gamle, som det betragtes som Udgangspunkt for
det Nye; Karakteren, der bestemmer sig, opfattes dog
altid selv som bestemmet.
Gaar det nu ikke an, hverken at lade Skæbnen udtømme
sig i Karakteren eller denne udtømme sig i hin,
hvorledes bør
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
