Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tanker om Liv og Kunst - Begrebet: Den tragiske Skæbne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Begrebet: den tragiske Skæbne
77
Til dette Sidste synes den religiøse Sandhed, at vi
dog alle er Syndere, at være tilstrækkelig. Jeg har
ogsaa med Hensyn hertil set den i Forbigaaende anført
af Hauch (Æstetiske Afhandlinger og Recensioner
p. 451) og i en Afhandling af F. Nutzhorn
(Om Karaktertegningen i den antike Tragedie
Filol. Tidsskrift 3. B.); men ved at anvende denne
Sætning her kommer man tii at bevise for meget,
nemlig til at bortforklare hele det Tragiske.
Den afgørende Bestemmelse maa være saa smidig og vid,
at den omfatter det antike og det moderne Tragiske,
Aotigones og Richard IIFs, Julies og Macbeths Skyld,
hævder Skyld og Skyldfrihed i Et. Det er dette,
som fortræffeligt er udtrykt i følgende Vers, som
Oehlenschlager har lagt Melpomene i Munden:
Men der maa være Lys og Skygge Hvor Melpomene Harpen
slaar. Thi kun i denne Taagedunst, Som stormende
mod Lyset kæmper, Som enten dæmpes eller dæmper,
Kun derudi bestaar min Kunst. Middagens Sol er mig
for hed, Med Natten hver en Farve viger, Men skøn er
Solen, naar den stiger, Og yndig naar den daler ned.
b. Karakteristik af denne Opfattelse.
Udgangspunktet er det, at den tragiske Lidelse
(Skæbnens Straf) skal fuldkomment sone, idet for det
Første Retfærdigheden maa holde sig ganske indenfor
det Jordiskes Grænser, dernæst skal den udvortes
Lidelse, selv om den ikke er Andet end en udvortes
Følge af Handlingen, gøre Fyldest for Skylden, der
derfor ikke kan være helt personlig. Men ikke i streng
Forstand personlig bliver den tragiske Skyld, naar
den enten er ikke blot eller ikke rent det enkelte
Menneskes.
Mere end personlig er den, naar den er Fleres end
den Enkeltes, naar den Skyld, hvorfor der bødes ved
dennes Lidelse, er paa engang hans og Andres, dog ikke
saaledes at den er baade Andres og hans: men at hans
Skyld er ubestemmeligt medindgribende i den Skyld,
som en hel Gruppe Mennesker eller et helt Folk bærer
paa, derved at den Enkelte ses som Led i Slægten,
som indoptaget i den; f. Eks. Hakon Jarl, Antigene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
