Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tanker om Liv og Kunst - Begrebet: Den tragiske Skæbne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Begrebet: den tragiske Skæbne
89
kels Menneske blive skyldigt; saa overlader
I ham til Pinen; thi al Skyld hævner sig paa
Jorden.»
Ikke desmindre mister Skæbnen ikke derved sin Storhed,
thi hvorvel den Skæbne elier Verdensorden, der
straffer, egenlig er den samme som den, der frister,
opfattes dog hin som noget Aandeligt, som en Verdens
Aand. men denne som noget Naturligt, som en Naturens
Orden. Den straffende Retfærdighed mister ikke i
Poesien sin Straaleglans, fordi den filosofisk maa
ses i sin Enhed med Naturens Uretfærdighed. Netop af
den Grund bør Ingen i tragisk Poesi søge det sande
Svar paa Livets Gaader. Derfor siger i Stadier paa
Livets Vej Frater Taciturnus: «Det Etiske spørger kun
om Skyldig eller Ikke-Skyldig, er selv nok Mand for
at hamle op med Menneskene og trænger ikke til noget
Udvortes og Synligt end sige til noget saa tvetydig
dialektisk som Skæbne og Tilfælde eller til nogen
Domsaktens Haand-gribelighed.*
c. Retfærdiggørelse af den fremstillede Lære
l Dr. Bojesens Æstetiske Forstudier er den Sætning
uatalf, at det Tragiske væsenlig er af etisk Natur
og støtter sig paa Modsætningen mellem Godt og
Ondt. Bojesen gengiver i det Hele taget Vischer. Men
det Punkt, hvortil han her har støttet sig, er netop
et af den Vischerske Æstetiks aller svageste Punkter,
nemlig Opfattelsen af Forholdet mellem det Æstetiske
og det Etiske. Spørgsmaalet om dette Forhold har ikke
gjort den spekulative Æstetik nogen Vanskelighed. Da
den i Hegels Retsfilosofi fremstillede Etik var
slap, blev «det Sædeliges> Omraade over-ordenlig
vidt begrænset. Derfor blev det anset og anses endnu
den Dag idag i Systemerne for uomtvisteligt, at det
Etiske i sin Renhed lader sig digterisk fremstille. Ja
det fastsættes endog, at i en saa betydningsfuld
Skønhedsverden som det Tragiske er (som det hedder
hos Bojesen) Standpunktet rent etisk.
For at udhæve det etiske Standpunkt i det Tragiske
gør Vischer opmærksom paa, at Helten fatter Skylden
som mere end Ulykke og udvortes Lidelse, han opfatter
den som Skæbne; men sæt nu at det, at fatte den som
Skæbne, etisk betragtet var ikke at fatte den. I det
Øjeblik Lidelsen slaar ned og fattes som Skæbnens
retfærdige Straf (for en Skyld, der dog tillige
er Skæb-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
