- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Tolvte Bind /
96

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tanker om Liv og Kunst - Begrebet: Den tragiske Skæbne

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

96 Begrebet: den tragiske
Skæbne

til det Historiske, end det Komiske har. De
almindelige Fordele, det historiske Stof yder
Digterværket med Hensyn til Natursandhed og
Livsvirkelighed, forklarer det ikke. Men i den
for Tilskueren bekendte historiske Begivenhedernes
Gang spores forud en vis Fornuft, og dette Spor gør
Digteren saa skarpt og tydeligt, at Tilskueren faar
det fulde Indtryk af Tragediens Handling som en
Udviklingsgang efter Fornuftlove.

Endnu klarere bliver dette, naar Digteren ikke optager
et verdenshistorisk Æmne; thi da maa han ved sin Kunst
tilvejebringe den samme Fornemmelse af Resultatet, den
samme Luftning af Skæbne, som det Historiske ellers er
ham behjælpeligt med at fremkalde. Saaledes f. Eks. i
Romeo og Julie. Man behøver ikke at sætte sin Lid til
Programmet for efter første Akt at vide, om man som
Tilskuer af dette Stykke vil faa en Tragedie eller et
Lystspil at se, og ene dette stærke Indtryk af Skæbne
forsvarer Shakespeare mod Beskyldningen for at have
ladet det ulykkelige Udfald bero paa et tredobbelt
Tilfælde, en Beskyldning, som i sin Tid blev rejst
af den engelske Kritiker Home, og som han ellers ikke
vilde kunne værges imod.

Om Digteren da end ikke nøjes med at gengive
de udvortes historiske Handlinger, men giver
denne Skal en Kærne, saa er denne Kærne dog ikke
nogen rent etisk, men en etisk-metafysisk. Thi
verdenshistorisk ser jeg Virkningen, etisk ser jeg
Hensigten, æstetisk ser jeg Virkningen fremgaa af
Hensigten, men atter denne som Virkning; og derved
er det Etiske afkræftet. Etisk gør jeg den Enkelte
blot ansvarlig for Hensigten, æstetisk gør jeg ham
ansvarlig for noget Mere, nemlig for Virkningen,
men gør ham paa samme Tid kun halvt ansvarlig for
Hensigt og Virkning, idet han nemlig ses betinget ved
sine Forudsætninger. Historisk ser jeg Handlingens
Nødvendighed, etisk dens Frihed, æstetisk derimod
dens frie Nødvendighed. Etisk er da Virkningen
ligegyldig, æstetisk er jeg berettiget til at
slutte fra Virkningen til den Handlendes Indre;
dog dette Indre opfattes atter ikke som afsondret,
men som et aandeligt Indhold, for hvilket den
Enkelte kun er halvt tilregnelig. Etisk ser jeg den
indvortes Historie, verdenshistorisk den udvortes,
æstetisk et Forsøg paa at lade den indvortes Historie
udtrykke sig i den udvortes. Verdenshistorisk ser
jeg fortrinsvis Slægtens Historie, etisk de Enkeltes,
æstetisk Slægtens og de Enkeltes gensidigt fremgaaende
af hinanden.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:19:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/12/0102.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free