Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tanker om Liv og Kunst - Læren om det Komiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Læren om det Komiske
105
til det Yndige som Smerten til det Modsigende, og det
Stores Forhold til det Tragiske er, skønt ligesaa
nært, dog et andet Forhold end hint; men alligevel
bliver det en næsten lige saa lidet udtømmende
Bestemmelse af det Komiske at kalde det den smerteløse
Modsigelse som den vilde blive det af det Yndige,
at det er Bevægelsens ikke rædselsfulde Skønhed.
Man mærke iøvrigt Forskellen mellem Smerten i
Modsigelsen og Smerten udenfor Modsigelsen, men
forbunden med den. Denne Forskel overses næsten
altid. Naar et Geværskud rammer den komiske Person
midt i en barnagtig eller grotesk Holden-Tale,
som det f. Eks. sker i Galderens Livet en Drøm -
da ophører vel Latteren, men Smerten falder her rent
udenfor Modsigelsen.
Som bekræftende Bestemmelse af det Komiske bliver
kun Modsigelsen tilbage; men netop denne er ikke
en for dette Begreb alene ejendommelig. Det hjælper
ikke at sige: hermed menes den ikke smertelige, ikke
storladne, ikke fængslende, ikke flove Modsigelse;
thi saa kan vi lige saa gerne straks være ærlige og
aabent tilstaa: hermed menes den komiske Modsigelse,
hvad sikkert Ingen betvivler. At sige, at det Komiske
ikke maa være alvorligt, er ikke nogen meget bedre
Bestemmelse, end den, at det Skønne ikke maa være
grimt.
Det bliver da nødvendigt at særmærke den komiske
Modsigelse og bestemtere at oplyse, hvad ovenfor
blev sagt. I denne Hensigt skal i det Følgende den
komiske Modsigelses Forskellighed fra den tragiske
fremstilles ved enkelte raskhenkastede Træk.
Modsætningen forklares kun daarligt, naar man siger,
at i det Tragiske er Modsigelsen betydningsfuld,
følgetung, alvorlig og skæbnesvanger, men i det
Komiske ubetydelig, let, intetsigende og forbigaaende
som en Spøg (Kostlin). Thi vi har ikke her en Grads-
men en Kres-Forskel for os. Vi græder, fordi vi føler
en Deltagelse; vi ler, fordi vi fornemmer en Indsigt;
det Tragiske forholder sig til Følelsen, det Komiske
til Erkendelsen; i sin Renhed lader det os forblive
følelsesløse; saa snart Medfølelsen er vakt og træder
frem enten som Dadel eller som Medlidenhed, da er
Kresen brudt og Indtrykket forstyrret. Som Følge
heraf er ogsaa Komiken i bestandig Livsfare, gaar
uafbrudt med Livet i Hænderne; thi kan Skønhedslinjen
end ofte være meget fin og vanskelig nok at iagttage,
den Linje, hvorpaa den komiske Genius danser, er paa
en Gang mere smal og mere slap. Det Tragiske gaar paa
Eksistensen, det Komiske paa Logiken, hint paa Virke-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>