Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tanker om Liv og Kunst - Læren om det Komiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
114 Læren om det
Komiske
ander Magnus, Grimmeraann’s: Jeg ligger og drømmer,
Jeppes: Er det Jeg eller er det ikke Jeg?).
Næst efter den Kraft, hvormed Modsigelsen selv
er udspændt, kommer det, naar Talen er om dens
Styrkegrad, især an paa den Fynd, hvormed Dommen
afgives. Er Erklæringen famlende, vaklende, uden
Bestemthed; er den Fejlende f. Eks. ikke vis paa,
om han gør det Rette eller ej, om han ikke husker
fejl etc., da falder Modsigelsen meget let til
Jorden. De komiske Figurer har altid en stærk
Selvsikkerhed i deres Gøren og Laden; uden den
vilde det Latterligste ikke være nær saa latterligt;
man tænke f. Eks. paa Don Quijote. Dette omstyrtes
ikke af den unegtelige Kendsgerning, at Personens
Tilstand, naar Sandheden begynder rent indenfra at
skinne gennem hans Bevidsthed, er næsten endnu mere
komisk end den blotte Halsstarrigheds Tilstand, som
f. Eks. hvor Don Quijote selv begynder at blive uvis,
om der ogsaa virkeligt er en Dulcinea til; selve
den udtrykkelige Forvisning, der her bliver usikker,
er uundværlig som Grundlag for Komiken.
Et tredje Hensyn af Betydning er Hensynet til den,
der afgiver Erklæringen. Meget som ikke vilde være
synderligt komisk sagt af et Barn, er latterligt i
en Voksens Mund og omvendt. En Fejltagelse, der er
for naturlig til at vække Latter, naar den begaas
af Eleven, er yderligt komisk, naar det er Læreren,
der tager Fejl. Overhørings-Scenen i Aprilsnarrene
har saaledes sine mest udmærkede Træffere i
Frk. Trumfmeiers Fransk og Hr. Zierlichs Tysk,
hvorover Ingen opholder sig. Ligefrem forstærkes
Komiken fremdeles, naar det ikke bliver ved
Dommen; men der atter over Dommen fældes en Dom;
naar denne altsaa ligesom bekræftes gennem flere
Instanser. Per Degns Disput er i sig selv morsom
nok; men Latterligheden forøges, idet det samtlige
Kor af Tilhørere afgiver Erklæringen «Per Degn har
Reb. Derfor virker ogsaa i Wessels Smeden og Bageren
Ordene: «Thi kende vi for Ret» saa kraftigt.
I Almindelighed gælder det nu, at den enkelte
Modsigelse virker skarpere, jo friskere den er,
jo mindre vi er vante til den og Blikket sløvet
for den, og Nyheden er her af større Betydning end
ellers i det æstetiske; men iøvrigt forstaar det
sig af sig selv, at den fremhæves ved samme Midler
som alle andre æstetiske Foreteelser, f. Eks. ved
Kontrast. I Hertz’s Sparekassen er det pudsigt nok,
at det betydelige Statsembede, som den ind-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>