Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tanker om Liv og Kunst - Læren om det Komiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120 Læren om det
Komiske
lig Besvarelse. Meo et andet og ligesaa vanskeligt
Problem paatrænger sig straks efter hint, nemlig
dette: Hvorledes, paa hvilken Maade, ad hvilken Vej
fremkaldes og opstaar den Lystfølelse, hvis Aarsag
vi nu kender?
Vi indsaa Muligheden af, at det Modsigende kunde vække
en levende Frihedsfølelses Behag, men vi maa endvidere
lære, paa hvilke Betingelser dette i Virkeligheden
sker. Modsigelsen .selv er dog kun den ufravigelige
Betingelse; men hvorledes maa den fornemmes for netop
at vække den særegne Lystfølelse, som vi kan kalde
den indre Latter?
Hvis den blot blev iagttaget som fremmed og staaende
helt udenfor vort Jeg, saa maatte enhversomhelst
uskadelig Modsigelse vække Latter. Men i Virkeligheden
gaar det ikke saadan til. Saasnart Modsigelsen
fornemmes som rent ubetinget, som ganske uberettiget,
urimelig, fjantet eller meningsløs, da fremkalder
den blot en tvær eller ærgerlig eller fordømmende
Afvisning, der er uden al Lystfølelse, eftersom den
ingen Befrielse indeholder. Kun naar Modsigelsen
overrumpler Selvets Uagtsomhed, kaster sig ind over
dets Tærskel og pludseligt staar som Fjenden midt i
Selvets egen Lejr, først da har Selvet Glæde ved at
frigøre sig fra den, at kaste den ud og tilbage paa
Genstanden. Den maa altsaa fremstille sig med saa
megen virkelig eller tilsyneladende Berettigelse,
at den kan tilsnige sig et nok saa kort Samtykke o:
at den kan blive levende i Jeget selv. Vi ler af den
Stammende, den, der fortaler sig, den der udtaler
et Sprog urigtigt eller tager Fejl i Ordvalget,
fordi han tilstrækkeligt giver os at forstaa,
hvad han vil udtrykke, og dog anvender urigtige
Betegnelser. Han siger ikke, hvad han vil sige, og
dog siger han det. Vi ler hver Gang en Person gør det
Modsatte af det, han tror at gøre, vil eller synes at
ville gøre, fordi Omstændighederne o: hans virkelige
eller antagne Hensigt bibringer os den Opfattelse,
at han ikke gør en Ting, og vi dog ser ham gøre den
for vore Øjne. Saaledes ogsaa med en Haandbevægelse
eller Drejning af Legemet. Der forekommer Tilfælde,
hvor vi er paa Nippet til om samme Genstand paa en
Gang at bekræfte Bevægelse og Hvile, eller ogsaa to
modsatte Bevægelser. En lager f. Eks. Tilløb til
at springe over en Grøft. Ved en naturnødvendig
Idéforbindelse viser vor Indbildningskraft os ham
staaende paa den anden Side. Men i samme Øjeblik ser
vi ham virkeligt plumpe i Vandet. Eller saaledes:
Et Menneskes Ord lader os
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
