- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Tolvte Bind /
121

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tanker om Liv og Kunst - Læren om det Komiske

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Læren om det Komiske
121

vente visse Miner eller Haandbevægelser, og han gør
netop de modsatte: grædende fortæller han os, at han
er glad, eller løfter Haanden for at betegne Dybet,
eller (som i Kærlighed uden Strømper) tygger og dræber
sig paa samme Tid.

Paa den anden Side: Selve dette Modsigelsens Liv
i Jeget er heller ikke mere end medindgribende i
Lystfølelsen, ikke denne selv. Den komiske. Genstand
frembyder til samme Tid Tegn paa hinanden modsigende
Egenskaber, og som komisk opfattes derfor enhver
Genstand, med Hensyn til hvilken vor Aand føler sig
fristet til at bekræfte og benegte det Samme. Denne
Tilstand er en Uafgjorthedens, en Tvivlraadighedens,
men ingen virkelig Dobbeltdømmen. Det er en Umulighed
paa en Gang at fælde to Domme, en falsk og en sand,
og nødes man til at indrømme et nok saa kort Mellemrnm
af Tid mellem den første Dom og den anden, som retter
den, da bliver Bevægelsen i det Komiske ganske den
samme som den, der finder Sted, naar vi retter os
selv for en Fejltagelse, altsaa en Bevægelse mod os
selv, Ikke mod Genstanden. Dog vi ler ikke af vor
Opfattelse, men af Genstanden for den; det er en
Kendsgerning, som staar fast. Det nytter heller ikke
at sige, at ved Fejltagelsen ligger det Modsigende
ene i vor Opfattelse, ikke i Tingen; thi ogsaa det,
som blot synes modsigende, vækker Latter. Hele denne
Lære er fremkommen ved ufuldstændig Abstraktion. Man
har tænkt paa overlistende Spørgsmaal, som disse:
<Herregud! Er den salig Mand død?» eller: «Tør man
efter den danske Familieret gifte sig med sin Enkes
Søster?*

Vi føler os altsaa kun fristede til samtidigt at
bekræfte og benegte det Samme. Ikke desto mindre
er dette: at føle sig selv paa Springet til at
fælde to hinanden modsigende Domme blot Behagets
Begyndelsesudtryk, og i og for sig betragtet snarere
en Følelse af Forbløffethed, Spænding og Forvirring
end en egenlig Lystfølelse.

For en opmærksom Betragtning vil det forøvrigt
vise sig, at disse to Domme i Grunden er
fire. F. Eks. Naar en Person i den gamle Komedie
farer ind paa Skuepladsen ledende efter en Anden,
der staar lige ved ham, men som han dog ikke ser;
da lader disse fire Domme sig med Lethed paavise:
A. er der - B. ser ham [altsaa]. - B. ser ham ikke -
A. er der [altsaa] ikke. Hvilket af disse Par der
bliver det forvirrende, beror paa, hvor Øjet falder
først. I disse fire Tilskuer-Domme kan den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:19:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/12/0127.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free