Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tanker om Liv og Kunst - Læren om det Komiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130 Læren om det
Komiske
frit eller fuldstændig Skønt, Statuen vilde være os en
Sten, Maleriet en Flade, Poesien et mislykket Forsøg
paa et Bedrag.
Underskydelsen fremtræder gennemgaaende som Laan
af Liv og Selvvirksomhed til det Livløse eller
Mekaniske, af Menneskelighed til det Bevidstløse
eller Dyriske. Uden dette Laan kunde vi ikke føle
Glæde ved Skuet og Skildringen af det knejsende
Fjeld eller den smilende Sø; thi Naturen selv
kan hverken knejse eller smile: vi vilde ikke se
Springvandet stige, men trykkes i Vejret, ikke finde
Nattergalen sværmerisk, ikke Hunden trofast. Men
i det Komiske er Underskydelsen af en særegen og
forhøjet Betydning. Thi den Urimelighed, der i og for
sig betragtet ikke kan tilregnes Latterens Genstand,
bliver kun ved en Underskydelse komisk.
Den Illusion, der udgaar fra Genstanden, finder Sted
saa længe som dette enkelte Komiske overhovedet
fornemmes som komisk; den er ophørt, saa snart
vi kun véd eller husker, at det er det. Den er
rent ufrivillig, naar det Komiske første Gang
virker til Latter, naar det derimod er blevet os
ganske gennemsigtigt og i egenlig Forstand nydes,
da gælder det om denne Illusion som om Havfruen
hos Goethe: «Halvt drog hun ham, halvt sank han
hen». Den Paaførelse derimod, der har sit Ophav i
Iagttageren, finder, saa hyppig den end er, ikke altid
Sted. Tydeligst er den, naar vor Latter er ledsaget
af et eller andet Udbrud, som f. Eks. til den Glidende
eller Faldende: Hejsa! hvor vil du hen? (Tilsnigelsen:
at han overhovedet vil nogensteds hen); men ofte er
den meget vanskelig at paavise. Spiren til den, dens
oprindelige Udgangspunkt er selve den Omsætning af en
Handling, en Begivenhed eller en Egenskab i en Dom,
med hvilken Iagttagerens Selvvirksomhed begynder.
Til lettere Forstaaelse hidsætter jeg et simpelt
Eksempel. Man smiler undertiden, naar en Dame, idet
hun stiger ud af en Vogn, stræber at .samle sin Kjole
om sig, men just derved kommer til at blotte sig mere,
end hun ellers vilde gøre. Man siger til sig selv:
Det kalder hun at skjule sine Ben. Og dog kalder hun
det jo aldeles ikke saaledes; hun mener kun, at hun
skjuler dem.
Paa dette Punkt foregaar Overgangen fra Opfattelsen
af det Komiske til Vittigheden. Den Vittighed, der
siges om en Genstand, er hverken, som Vischer vil,
selv at kalde komisk, eller, som Zeising har sagt,
en Latter i Ord; den er en Begrun-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
