Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tanker om Liv og Kunst - Læren om det Komiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Læren om det Komiske
. 131
delse af Latteren. Men selve vor Latter kan
indeholde mere eller mindre Vid, være mere eller
mindre uvilkaarlig, frugtbar, vittig. Meget
(f. Eks. mangen Legemslyde eller Grimhed) bliver
først latterligt, naar der siges en Vittighed
derom; man ler ikke umiddelbart af Sligt. Men en
Mellemting mellem den umiddelbare Latter og den,
som opstaar ved Vittighedens Fremdragen af det
Komiske, er nu den, foran hvilken en Underskydelse
er gaaet. Underskydelsen er den halvtfuldbaarne
Vittighed.
Faa lignende Maade som Laanet er ogsaa det illusoriske
Indtryk, der udgaar fra Genstanden, af forskellig
Tydelighed. Klarest er det, hvor den komiske
Modsigelse rækker begge sine Hanke frem, f. Eks. i
Wessels «Hvor nu den lede Satan ejer mig salig Ole
Gjerløv Meier* eller i Heibergs «Tredje Plads gratis,
Børn det Halve*. Utydeligere er Illusionen, hvor det
Begreb, under hvilket Latterens Genstand opfattes,
hverken bliver udtalt eller antydet, men fremkommer
ved en Idéforbindelse, som naar vi ler af visse
Dyrs Bevægelser, ved hvilke det Menneskelige falder
os ind. Dog man vejer lige saa godt paa en enarmet
Vægtstang som paa en dobbeltarmet.
Let paaviseligt er Dobbeltindtrykket i den fine
Vittighed, der f. Eks. under Form af en Undskyldning
fremsætter en Spydighed. Akademikeren Villemain holdt
sig fjendtligt tilbage under Napoleon III. En af
Kejserens Mænd kom til ham for at indlede en Forsoning
eller dog i det Mindste opnaa «en Smule Velvilje*
for Kejserdømmet. Villemain gav dette bidende Svar:
«La bienveillance, Monsieur, est ane bataille de
Solférino y elle se gagne, mais elle n’est pas
commandée*. (Velvilje er som Slaget ved Solférino;
den vindes, men den bliver ikke kommanderet).
Vanskeligst synes Illusionen at kunne finde Sted,
hvor vi fra Begyndelsen er fuldstændigt« inde i
den komiske Sammenhæng. Saaledes f. Eks. i Kong
Salomon og Jørgen Hattemager. Man kunde spørge:
Hvorledes er det muligt, at det et eneste Øjeblik kan
forekomme os, som var Salomon Baron, naar vi straks
fra først af er ganske paa det Rene med, at han er
en fattig Sjakkerjøde. Men ogsaa her er Illusionen
virksom. Vel sidder vi for det meste i stille Nyden
af vor Bedre-Viden; men imellemstunder fornemmer vi,
at vi uden at ane det, er blevne saaledes fortumlede
af Spektaklet og Staahejen, at vi formelig maa tage
os sammen og forvisse os om, at denne Salomon virkelig
er al den Baron, der er kommen til Korsør. Vi tror
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
