Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Politik og Nationalitet - Hr. v. Köller og Fyrst Imeritinski
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
232 Hr. v. Roller og Fyrst
Imeritinski
falgmænd har stemt med de Danske («det danske
Parti*). Han modtager herved en foreløbig
Advarsel. Stemmeafgivningen er ganske vist -
hedder det videre - en statsborgerlig Ret, hvis
Udøvelse er sikret ved Forfatningen, og er sikret
Læreren som alle Statsborgere. Men paa den anden
Side har Statsembeds-mændene Forpligtelser, de maa
overholde, og dertil hører den, ikke at stemme med
de statsfjendtlige Partier. Men et saadant er netop
det danske Parti, altsaa . . .
I en Rundskrivelse af 12te April 1888 lægges
særlig Vægt paa Lærernes Færd og Holdning udenfor
Tjenesten. I en anden slaas det fast, at naar de
agter sig ud paa Rejse i deres Ferier, skal de søge
om Tilladelse dertil og melde, hvor de agter sig
hen. Meningen dermed er selvfølgelig alene den at
sikre sig imod deres Ferieophold i Danmark.
Saaledes er det efterhaanden lykkedes at faa næsten
alle danske og dansksindede Lærere fortrængte.
Under disse Omstændigheder er det med en virkelig
Tilfredsstillelse at man erfarer den Frugtesløshed,
hvormed disse Fortyskningsbestræbelser hidtil har
været slagne. Børnene bliver ikke gjorte til Prøjsere
i Skolen, kan ikke gøres dertil; de forstaar ikke den
tyske Undervisning, plaprer blot mekanisk op hvad de
har lært udenad.
Trods Alt staar den danske Sag i Slesvig endnu godt.
V
Imidlertid, Kappestriden, der i vore Dage er
bleven skarpere end nogensinde mellem de Enkelte
paa Handelens og Industriens Omraader, er ogsaa
bleven bestandig skarpere Folk og Folk imellem. Er
vi Danske færre i Tal, saa betyder det en Opfordring
til forøget Opmærksomhed og Indprentning af, at
hvert enkelt Individ er kostbart. I de store Lande
gør det ikke meget, om nogle tusinde Personer gaar
legemligt eller aandeligt til Grunde. Her taales det
kun daarligt, at den Enkelte er uvirksom og unyttig,
daarligere endnu, at han er et fordærvet og skadeligt
Væsen. Han er kostbar som en Perle.
Lige efter 1864 behøvedes ingen Anstrengelse for
at fastholde hvad der var Dansk i Slesvig. De
Dansksindede trængte ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>