Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nogle Taler - Tale ved Festen for Jonas Lie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TALE VED FESTEN FOR JONAS LIE
(23. November 1893)
Vel mødt i Kjøbenhavn, Jonas Lie!
Tak for Du vilde være vor Gæst, Du gæstfrieste af
alle Mænd, som er langt mere vant til at sidde som
Vært og udbrede Hygge og Stemning om Dig i din egen
Stue, end til at sidde ved fremmed Bord, som Du i
den senere Tid har maattet.
Men alle vi, der bar været dine Gæster i fremmed Land
og Mange, som Du har bespist med din Aands Brød, har
følt en Trang til en Gang at have Dig i vor Midte som
Hæders-gæsten og sige Dig vor Tak. Ikke saaledes at
forstaa, at det saa gaar lige op: vi bliver bestandig
i Gæld til Dig.
Jonas Lie og hans Familie i Udlandet - det var en
norsk Enklave paa fremmed Grund. Han har boet i
Paris, men Paris kom ikke over hans Tærskel; han
førte Norge med sig, han trak Danske og Svenske
til sig. og der var ikke Plads for mere. Han havde
den Afsluttethed overfor det Fremmede, som ellers
kun udmærker Englænderne, der under den fremmede
Sol bevarer deres Sprog, deres Vaner, deres Levevis
ligegyldigt hvor længe. Hans Hjem var et Stykke Norge
rent og purt, et stort Stykke Norge, men der var i
dette Hjem et Kraftuddrag af alt det Bedste i Norden,
og der var vidt Udblik derfra.
Elskværdigste Jonas Lie! Det er kun i bogstavelig
Forstand, at Du er en nærsynet Mand. Ellers er Du
en langsynet Mand, ja, en fremsynt. Du selv er, i en
lidt ændret Mening, den sande Fremsynte fra Nordland.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>