- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Tolvte Bind /
282

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nogle Taler - Tale ved Festen for Jonas Lie

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

282 Tale ved Festen for
Jonas Lie

Du er født med <det tredje Vindu i Sjælens Hus»
foruden de to sunde Øjne. Du har Fantasiblikket,
som ser Farver og skaber Stemning; Du har det
morsomme Hang til Tanke-Forsøg, forbløffende
Indfald, lunefulde Fantasterier, dristige Drømme,
æventyrlige Løjer og løjerlige Æventyr, som er Gift
for al Spidsborgerlighed. Du er en meget sammensat
Herre; paa Bunden inderst inde Hjertemennesket, der
vinder Hjerter; dernæst en Poet og en Skelmsmester,
en Humorist og en Sværmer, en virkelighedsfremmed Mand
med den skarpeste lagttagersans for alt Virkeligt. Med
andre Ord: En Mand, der har Lune nok til omstændeligt
at udkaste den Felttogsplan, ved Hjælp af hvilken
Norge kan erobre Sicilien, og Skarpsyn nok til at
skildre Majsa Jons, som Du har gjort.

Med et Billede, Du en Gang har brugt: Ingen Indianer
lister sig mere umærket og lydløst ind gennem en
Urskov, end Du lister Dig ind i Hjertelaget og
Sindelaget paa de Mennesker, Du vil fremstille, og
naar Du saa kender dem, saa røber Du os dem, som de
er, men ikke dogmatisk eller bredt; impressionistisk,
med tilsyneladende lette og flygtige Træk, der viser
sig at være de afgørende.

Du har sagt om Dig selv: Kunstnerisk set var jeg en
uudviklet Skaber, der mere afhang af Lykketræffet end
af det bevidste Blik. Det gjorde ikke noget, da Den,
som havde dette bevidste Blik, var saa nær og ømt
forbunden med Dig, den forstandige og retfærdige, der
alt som Barn «blev valgt til at være den, der delte
Godter og Bær». Hele Fru Lie er i det Ord. Men dit
eget Blik var det anelsesfulde, det rigtigt gæt-tende,
det langsynte, fremsynte, derfor har Du Sansen
for Fremtiden, og derfor Sans for Alt, hvori der er
Fremtid. Det er kommet alle os Stræbende til Gode. Tak
for det Blik, Jonas Lie! Det er Digterblikket!

Mine Damer og Herrer! Det er med dette Blik, at Jonas
Lie har set paa os Danske. Han er en af de Nordmænd,
der virkelig holder af os, tror godt om os. Han
har aldrig villet tro, at de Danske egenlig er et
ondskabsfuldt Folk; han indbilder sig - for Alvor -
at Kjøbenhavn er en meget aandrig By. Det er tungt,
at han rejser Lørdag; men det er godt; der er da i
alt Fald en Mulighed for, at han bliver i Illusionen.

I sin tidlige Ungdom hældede han maaske mindre til
os. I et Brev, han skrev, 19 Aar gammel, i Anledning
af et nordisk

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:19:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/12/0288.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free