Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nogle Taler - Tale for Island
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TALE FOR ISLAND
(1900)
Vi er i den senere Tid ofte blevne mindede om, at vi
i 1814 kun beholdt Island ved en Tilfældighed eller
Glemsomhed, og desuden om, at Islandsk vil sige
Oldnorsk, ikke Olddansk.
I dansk Literatur fra Tiden henimod det 19de
Aarhundredes Midte gjordes der fortvivlede
Forsøg paa at faa vort Sprog og vor literære
Kultur til umiddelbart at stamme ned fra den
islandske. Nordmændene har gendrevet os og holdt sig
op derover og strakt deres Arme ud mod Islænderne
som deres sande Brødre.
Islænderne burde imidlertid ikke tage de Danske dette
ilde op. Kan Noget være mere smigrende end disse
Forsøg paa at komme i et endnu nærmere Slægtskab med
Dem? De viser jo kun, hvor fint det synes os, dette
at kunne regne os i nærmeste Slægt med Dem. Ligesom
alle Islændere formentlig stammer fra gamle, norske
Konger - hvad der jo muliggøres ved enkeltes, som
Harald Haarfagres, mindre strenge Sæder - saaledes
vil den danske Kultur stamme ned fra Island. Lad
være Slægtskabet er galt regnet ud, men naar det nu
er vor Stolthed!
Meget dygtige Folk er undertiden stolte af et indbildt
Slægtskab. Selve Michelangelo var ingenlunde stolt
af sine Evner; men han var det af sit Slægtskab med
Markien af Canossa. hvilket var ren Indbildning. Han
satte i sit Vaaben en Hund med et Ben - han havde
fortjent et bedre Vaaben - fordi Canossa efter
middelalderlig Ord-Afledning havde Betydningen Canis
ossa (Hundens Ben).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
