Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ungdomsvers - Anden Afdeling (1861–1865) - Julie, I–III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
340 Ungdomsvers
forstod hun skarpt at tyde.
Hvad der laa skjult i Hjertets Vraa
af Løgn og Last og Lyde -
det saa hun nødigt, hvis hun saa.
Hvad der var varmt og rent og smukt,
det greb hun, selv I hurtigst Flugt,
med det var hun beslægtet.
Hvad der var karrigt, nidsk og koldt,
hun ej at hade mægted;
men det har hende Sorg forvoldt.
Hun led ret vel den slebne Kløgt,
og var hun end, naar fint blev spøgt,
i Ordleg let forvirret,
hun elsked hvad ej selv hun fik,
og tit med Undren stirred
hun i de Kloges klare Blik.
Dog hvad der ramte hendes Sans.
det var ej Lysets stærke Glans,
det var dets milde Varme.
Det kolde Lys hun lidt forstod.
det vakte Sjælens Harme,
saa stærkt var Kulde den imod.
De Vedtægtsbaand, der smaaligt snoes, der snærer
mangen Haand tilblods og mangt et Hjerte sammen, de
bandt ej denne frie Aand. Den skød med Lethed Hammen
som et for snevert Klædebon.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
