Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ungdomsvers - Anden Afdeling (1861–1865) - Julie, I–III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ungdomsvers
341
De Jern, der kuer mangen Sjæl
til grove Pligters sløve Træl,
hun bar end mere trøstigt.
Kom du, naar de bandt hende fast,
da lo hun op saa lystigt,
at alle hine Lænker brast.
Men da det lød: Forbi, forbi!
da løfted hendes Aand sig fri
for alle Baand og Lænker,
og steg med Lysets Hast til ham,
der hende Naade skænker,
fordi hun ej har gjort ham Skam.
1866
III
Den Frost og Sne, som dækker i Danmark nu By, Land og
Hav, sig ogsaa stille lægger om Blomster paa en Grav.
I Sneen Planten sover;
snart vakt til Liv i Blomst den staar;
men hun, den blomstrer over,
Liv kun i Drømme faar.
Nys jeg i mange Drømme af hendes Mund har hørt de Ord:
«Jeg lever, falsk I dømme, «naar I mig mistet troer.
G. Brandes: Samlede Skrifter. XII.
23
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
