Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ungdomsvers - Tredie Afdeling (1866–1869) - Ved en Vens Afrejse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ungdomsvers
341
VED EN VENS AFREJSE
Oeld paa hans Vej, den Tauses og den Stilles, den
Elskeliges Vej fra Ven til Frænde! Faa Døgn endnu,
og for en Stund vi skilles, en kort? en lang? hvem
véd, en rig kanhænde; thi mangt i Nord du lære skal
at kende, og op til Sværdedans i Syd der spilles. -
Vi ses vel atter, Brødre som vi ere: dog som de
samme ses vi ikke mere.
Og derfor Tak for Tiden, som forløb, den Skemtens
Tid, vi ødsled med en Smule, (gyldne Sekunder, som
ved Røverkøb vi fik for Timeglassets Sand, det gule,
hvad eller fra vort Arbejd stjal, det fule), den
Alvors Tid, hvori vi af sit Svøb fik viklet mangen
ædel Fremtidstanke, som bragte begges Hjerter til
at banke.
Den Magt, der daglig drog mig til dia Dør, som Afsind
ser den ud for lunkne Sjæle; men gode Aanders var den.
Vid! de dvæle, ihvor du er: de rasted aldrig, før
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
