Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14 I Anledning af Hr. H. Høffdings Stridsskrift:
Filosofi og Teologi
og samtidig taler om deres Forsoning i den
menneskelige Bevidsthed. Hr. Høffding lærer mig, at
efter Prof. Nielsens Anskuelse kan denne Forsoning
ske, ikke skønt, men fordi disse Principer er absolut
uensartede. Dette er temmelig langt fra at være
nogen Hemmelighed; men Modsigelsen er ligefuldt
betegnet ved mit «skønt». Er det tænkeligt, at to
absolut uensartede Principer kan forliges i samme
Bevidsthed? Lader det sig godtgøre, at Tro og Viden er
slige? Jeg besvarer disse Spørgsmaal benegtende. Det
turde dog være Tvivl underkastet, om der i den
menneskelige Aand kunde raade to absolut uensartede
Principer, uden at der indtraadte en Spaltning,
hvorved hele Tilværelsen revnede, og at Prof. Nielsen
selv ikke har taget det saa strengt med denne absolute
Uensartethed, beviser den Omstændighed jo bedst, at
han taler om Strid og Forsoning mellem hine Magter;
ti absolut uensartede Magter kan hverken føre Krig
eller slutte Fred med hinanden. Men lad os engang
sætte, at vi her har to absolut uensartede Principer
for os, ser Hr. Høffding saa ikke, hvor besynderlig
al denne Tale bliver om, at man skal sætte Troen
øverst og Videnskaben nederst^ men ikke omvendt;
ser han ikke, at ethvert Spørgsmaal om, hvad der
skal sættes højest og lavest, i saa Fald vil blive
endnu mere komisk, end Poul Møllers gamle: Hvad er
højest, en Poppelpil eller et Tordenskrald ? Og dog er
maaske mangen stakkels. Studiosus kommen galt afsted,
naar han paa Eksaminatoriet svarede forkert og i sin
Uskyldighed vendte op og ned paa Tro og Viden.
For at lette Forstaaelsen giver Hr. Høffding
imidlertid endnu et Vink. Etiken, den filosofiske
Etik, "«danner en Overgang mellem Filosofi og
Religion*. I og for sig selv betragtet kan denne
Sætning være meget fortræffelig; men i Hr. Høffding^
Mund tager den sig rigtignok uforlignelig ud. Ti
vistnok har Moralen altid været anset for en
beundringsværdig Magt, men at den kan danne Overgangen
mellem to absolut uensartede Krese, det har neppe
Nogen tiltroet den. Mere end til at undersøge,
hvorledes dette skulde gaa til, fristes man til at
spørge, hvad der har bevæget Hr. Høffding til at
sende denne Snedighed ud i Verden. Svaret er ikke
vanskeligt.
For Enhver, der med et opmærksomt Øje har fulgt
Gangen i Professor Nielsens rige Forfattervirksomhed
i det sidste Tiaar, er dét efterhaanden bleven klart,
at han, uden at tage noget ud-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
