Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I Anledning af Hr. H. Høffdings.Stridsskrift: Filosofi
og Teologi 15
talt Ord tilbage, paa det omstridte Punkt har., om
Ikke skiftet, saa dog ændret og lempet sin tidligere
Anskuelse. Jeg indbilder mig langt fra hermed at
udtale noget Nedsættende. En Vedkendelse af, at man
har forandret sin Overbevisning fra Grunden af, det
kan være et ædelt, ja beundringsværdigt Træk hos en
fremragende Personlighed, og som et saadant viste
denne Handling sig, da i sin Tid Professor Nielsen
sluttede sig til Kierkegaard. Tillempende at udvikle
den samme Grundtanke, det er, om ellers Noget, ikke
blot en ærlig, men en hæderlig Sag. Det Sidste har
efter min Opfattelse Professor Nielsen gjort. 1857
erklærede han, at mellem det Evangeliske og det
Mytiske var der i Videnskabens Øjne ingen Forskel;
men 1864 lempede han dette Udtryk saaledes, at den
religiøse Etiks Overlegenhed over den rationelle
forhindrede Videnskaben fra at erklære Evangeliet
for Myte. Det Sidste er vel en haard Tale; det lader
sig vanskeligt forstaa, at der kan gives to Slags
Moral, og at nogen anden Moral kan være højere, end
den rationelle, o: den paa fornuftig Erkendelse af
Menneskets Væsen begrundede Moral. Men lige meget, det
er tydeligt, at her er sket en Lempelse; ti hermed er
i Grunden den absolute Uensartethed af Tro og Viden
opgivet, skønt ikke tilbagekaldt.
For Sligt har nu Hr. Høffding intet Blik; en
Udvikling, der trods enkelte Ytringers tilsyneladende
Protest gaar i den Retning at løfte Videnskaben
fra det underordnede Forhold, hvori den tidligere
var sat, kan han ikke se; men frejdig slaar han
løsrevne Sætninger fra de forskelligste Bøger i
Bunke og stabler den ene Modsigelse ovenpaa den
anden. Han fastslaar, at hverken det Rette, Sande
eller Gode vilde kunne holde sig i det virkelige
Liv, hvis det ikke støttedes af «Religionen»;
men ligefuldt er han overbevist om, at der gives
en filosofisk, altsaa rationel, Moral, der - under
den nysnævnte Forudsætning - i det mindste vil have
den, mindre fornuftige, Egenskab, at der ikke kan
leves efter den. Han hævder med yderste Iver, at
Samvittighedsfor-dringer ikke maa gøres gældende i
Videnskaben, men ligefuldt bebrejder han med største
Ugenerthed Fritænkernes Videnskab, at den er en
«vantro> Videnskab. Hr. Høffding er ingen Ven af
Følgerigtighed.
Paa Skriftets sidste Side retter Forfatteren den
Indvending imod mig, at, hvis jeg ikke har fundet
Bidrag til Svar paa mit Spørgsmaal i det hidtil
Udkomne af Grundideernes Logik, saa burde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
