Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24 Om
Selvansvarlighed
konferere med og lade sig berigtige efter den
Forestilling, Andre har dannet sig derom, og naa
en saadan Sikkerhed, at vi kan betegne den som
Viden. Forestillingen om det højere (!) Aandelige
bliver derimod af mere (!) subjektiv Natur, fordi
den ikke har noget Synligt at knytte sig til,
som er iagttageligt for Alle paa samme Maade;
vi betegner den som 2>o.» Efter denne smukke og
nøjagtige Begrebsbestemmelse bliver blandt Andet
Logik og Generalbas Tro; men med en ung, moderne
Dames hele elskværdige Ugenerthed er Forfatteren vis
paa at blive forstå aetr naar han ophænger Troen ved
det rummelige Komparativ., man kalder «det Højere».
Forfatteren er lige stor som Stilist og som Filosof. I
første Egenskab ser vi ham, naar han lærer, at «raange
Lidenskaber og Affekter kun kan fremkomme og bestaa
ved legemlig Understøttelse, som Hidsighed og Hang
til Udsvævelser* (Krop skal der til), eller naar han
taler om, hvorledes det menneskelige Legeme «udvider
sig fra en højst ubetydelig Begyndelse stadig i større
og større Omfang*. Som Tænker hører vi ham i følgende
kostelige Udledning af Ærgerrigheden: «Det skønne
Legeme vækker Beundring, men kun det menneskelige
Legeme kan fremkalde Ære; thi det er alene Aanden,
der, som Besidder af dette Legeme, bliver Genstand
derfor. Det er fornemmelig det aandelige Udtryk,
der nærmest giver sig tilkende i Ansigtstrækkene^
som kan fremkalde Ære. Men Udtrykket er usikkert og
kan ikke hos Alle gennemtrænge Legemligheden, derfor
[ergo] maa Mennesket søge at tilvinde sig Ære ved
sine Handlinger*. Holbergs Henrik har aldrig paa
vittigere Maade ført Bevis.
I Bogens .syvende Afsnit: «Forholdet mellem
den menneskelige Frihed og Guds Styrelse* har
Forfatteren sammentrængt sin Forsknings Resultater
og sin hele Forvirring Dette Afsnit retfærdiggør
Guddommen. Ræsonnementet er følgende: Den Styrelse,
sora naaer sit Maal under Bevarelse af Friheden
for de Personer, hvilke den benytter som Midler,
maa betragtes som den fuldkomneste. Følgelig
strider Menneskets Frihed ikke mod Styrelsens
Fuld-kommenhed. Da Udviklingen i Kraft af Frihed
nu imidlertid ikke i alle Enkeltheder kan være
overensstemmende med den guddommelige Vilje, opstaar
det Spørgsmaal, om det ikke var Styrelsen værdigst at
ophæve Frihedens slette og tidt for den Uskyldige
ulykkebringende Virkninger ved en overordenlig
Indgriben, ved Miraklet. Forfatteren benegter
dette. Hvorfor?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
