Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Selvansvaiiighed
25
Hans Slutriingsmaade er værd at høre: «Hvis det Skud,
der rettedes mod den Uskyldiges Bryst, prellede af
fra dette uden at skade ham, da vilde Følgen kunne
staa som et Vidnesbyrd om hans Uskyldighed, men den
vilde ikke kaste noget Lys over den udøvede Handling;
denne vilde kunne anstilles som en Prøve paa dens
Natur, imod hvem den rettedes; den vilde ikke virke
til en bedre Erkendelse af det Gode eller Slette i den
Hensigt, som ledede til Handling.* Hvorledes en saadan
Erkendelse af Hensigtens moralske Beskaffenhed lader
sig udlede af Udfaldet, overlader vi Forfatteren at
føre Beviset for, og vi retter kun for at være sikre
paa at forstaa ham det Spørgsmaal til ham: Gives der
altsaa intet Mirakel, intet Overnaturligt?
Man maa jo dog forbavses ved, at en saa velopdragen
teologisk Filosof som Forfatteren synes at ville svare
med en ligefrem Benegtelse. Men man berolige sig, det
gør han ikke heller, han danner sig i Filosofien efter
de bedste Mønstre. Han mener med Salomon Goldkalb
«vieles for und bag, und ja und nej tillige*: «Naar
vi ikke ser nogen Grund til at antage Saadanne Brud
paa den naturlige Orden og Lov som nødvendige for
Guds Verdensplans Fuldendelse, saa udelukker dette
dog ikke en guddommelig Virken, der for Mennesket
maa staa som overnaturlig. En saadan maa der være;
thi uden denne vilde den i Skabningen nedlagte Kraft
ikke kunne vedligeholdes (!}. Guds Virken som Verdens
Opholder er for saa vidt en overnaturlig Virken,
som den er ufattelig for de menneskelige Evner,
men den bliver ligefuldt naturlig, naar den ytrer
sig under Fastholdelsen af bestemte Love gennem en
højere Natura Lur Forfatteren! Der fik han paa én
Gang Brug for sit Ufattelige og sit Højere, ja fik
begge slaaede sammen til en højere Ufattelighed.
Som et blandt mange Vidnesbyrd om, i hvilket
teologiskfilosofisk Uføre vi her i Danmark for
Øjeblikket sidder fast, er denne Bog ikke uden al
Interesse. Men iøvrigt véd vi intet bedre Raad at
henvende til dens Forfatter end det, som indeholdes
i dette gamle Dobbeltvers af Peder Paars:
I Fingren stikke maa i Tiden, lugte til, hvad Tid I
lever i, om mig I lyde vil.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
