Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30 Indledning til den
rationelle Etik
ubetydelig til at tages med, da vil dette ikke
være nogen Aarsag i hans Mund, eftersom han som
Repræsentant for en af Formerne har opstillet
Feuerbach, om hvem han selv bemærker, at denne
ikke har noget etisk Princip. Vil han sige, at den
teologiske Etik er en Form, som intet fornuftigt
Menneske behøver at tage Hensyn til, da maa han huske,
at det Spørgsmaal endnu er uafgjort, om ikke det
samme kan siges om den Retning, der vil hævde Tro
og Viden i absolut Uensartethed. I ethvert Fald kan
man ikke forkaste den teologiske Etik uden gennem
en Kritik; at lukke Døren for den er en Udvej, men
ingen videnskabelig.
Det nye Inddelingsprincip var Modsætningen mellem
det Rationelle og det Positivt-Religiøse, hvilket
sidste Dr. Heegaard haardnakket behandler som
enstydigt med det Religiøse i Almindelighed, ret
som gaves der kun én positiv Religion i én eneste
Bekendelse. Men hvorfra kommer det Religiøse, der
falder ned som en Bombe i Bogens Slutning? Er det
nok til en Principerkendelse, at vi ikke tager
fejl af Subjektivt og Objektivt, Religiøst og
Rationelt, uden at disse Begreber i mindste Maade
ses som Principbestemmelser, som Ytringer af samme
Væsen? Forfatteren siger blot, at den aabenbarede
Religion vitterlig er en Aands-magt, Men hvad beviser
det? For Principerkendelsen neppe Meget.
Og hvad beviser det, at Forfatteren kalder det
Religiøse en tvetydig Bestemmelse, eftersom det baade
kan tages i rationel og antirationel Forstand; thi
hvorfra kommer det Antirationelle? Ja, det kommer
fra Aabenbaringen. Og Aabenbaringen? Ja, den er
der nu engang. Men er den derfor antirationel? Da
er der dog saa megen Tanke og Fornuft i det gamle
og nye Testamente, at det i det mindste holder det
Mirakuløse Stangen. Vil man drage det Religiøse ind
i Udviklingen som bestemt positiv Religionsform, saa
maa man tage Følgerne deraf og med det Samme drage
det ind i Undersøgelsen. Vil man ikke dette, men gaar
paa ganske umiddelbar Maade ud derfra, saa lad det
ske til Gavns, og lad os faa en Katekismus! Den er
ulige nemmere end disse indviklede Fremstillinger,
der dog kun kan paastaa, ikke godtgøre. Men her er den
Dualisme brudt frem, der nu trænger stærkt ind i vor
filosofiske Tilstand, og som viser, at denne hverken
er mere eller mindre end en Krise. Den svækker det
Religiøse, der som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
