Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indledning til den rationelle Etik
31
ubetinget fornuftstridigt bliver en afmægtig
Åandskraft, og den svækker Fornuftbuddene, hvilke man
berøver de dybeste Elementer, for at lægge dem over i
det Antirationelle, hvad der ikke betyder meget Andet
end at skrinlægge dem. En saakaldt rationel Etik,
der ikke kan og ikke tør paa sin Maade behandle de
etiske Spørgsmaal, som enhver Aabenbaring behandler
paa sin Maade, er uden Avlekraft og betydningsløs; den
bliver højest en Etik. der «lader sig anvende i det
borgerlige Samfund og Staten, som de i Virkeligheden
er», men ikke af et Menneske, i hvem det Etiske under
hvilkensomhelst Form rører sig kraftigt.
Det ældre Inddelingsprincip bringes af Forfatteren
i Forbindelse med det ny derved, at den
subjektivt-objektive Etik betegnes som den, der
er sig bevidst, at den er Teori og ikke Praksis,
medens Repræsentanterne for den blot objektive og
blot subjektive Etik siges hildede i den Illusion,
at Teori og Praksis uden videre falder sammen -
et stærkt Udtryk i Sandhed, naar man erindrer, at
blandt hine saaledes Fejlende findes Tænkere som Kant
og Fichte. Men til denne ny Modsætning af Teori og
Praksis, dette tredje Inddelingsprincip, der ligesom
det andet kommer himmelfaldent i Slutningen af Bogen,
til dette er der jo ikke taget mindste Hensyn i det
tidligere. Man skal da altsaa tænke de tidligere
Former om igen under dette Synspunkt og saaledes gøre
det Arbejde, Forfatteren skulde have gjort. Han siger
selv, at man fra dette Synspunkt har større Sympati
for Aristoteles, Stoikerne og Epikuræerne end for
Hegel og Fichte, men hvorfor blot Sympati? Den hele
Ordning bliver en anden, Hegel og Aristoteles kommer
slet ikke mere i Klasse sammen. Om Forholdet imellem
de to sidst fremkomne Ind-delingsprinciper udtaler
Dr. Heegaard sig nu desuden aldeles ikke med Klarhed;
det ses vel, at den praktiske Etik kan være baade
rationel og religiøs; men for den første forekommer
der ingen selvstændig Repræsentant, den findes kun
som Udviklingstrin under R. Nielsen.
Forfatteren har altsaa egenlig villet betragte
de etiske Former under et tredobbelt Synspunkt,
nemlig dels efter Modsætningen: subjektiv-objektiv,
dels efter den: rationel-religiøs, dels efter den:
teoretisk-praktisk. Hermed er der imidlertid opstillet
tre Inddelingsprinciper. Var nu end Leddelingen nok
saa uklar, saa kunde dog i Kraft af Dialektiken disse
tre meget vel være forenede. Under hver af dem maatte
alle Formerne kunne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
