Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gensvar til Hr. Dr. P. S. V. Heegaard
35
Her et Eksempel paa, hvorledes Hr. Doktoren har
læst. I min Anmeldelse fandtes følgende Ord: «Et
Spørgsmaal paatrænger sig: Har Forfatteren selv noget
Standpunkt? Fordi han f. Eks. fremstiller Feuerbach
som en rationel-ateistisk Etiker, der ingen Etik har,
deraf følger naturligvis ikke, at Forfatteren er en
saadan. Og fordi R. Nielsen fremstilles som den, der
giver en religiøs og rationel Etik, kan man dog ikke
forudsætte som Forfatterens Antagelse, at en saadan
har Gyldighed.»
Dr. Heegaard river nu den ene Sætning om Feuerbach ud
af dens Sammenhæng, kan ikke fatte Meningen med denne
Udtalelse, eftersom intet fornuftigt Menneske kunde
falde paa at slutte saaledes, og raaber: «Hvortil
altsaa Bemærkningen?» Hvis min ærede Modstander nu
virkelig ikke i rolig Tilstand formaaede at indse,
hvortil denne Bemærkning tjener, saa vilde det
være forgæves, om jeg forsøgte paa at forklare ham
Sagen; og det er kun, fordi han øjensynlig under
Nedskrivningen af sit Indlæg har befundet sig i en
Tilstand af uklar Ilterhed, at jeg giver harn den
nødvendige Oplysning ind med Skeer: De to opstillede
Tilfælde (det med Feuerbach og det med Nielsen) er
ensartede; hvis Intet kan sluttes af det første, saa
kan heller Intet sluttes af det andet, og det er som
Følge heraf i selve Bogen uoplyst, om Forfatteren er
med Professor Nielsen eller imod Professor Nielsen,
eller om han slet ingen Mening har.
Hr. Doktoren viste sig i sin Bog som fuldendt
Diplomat, vogtede sig omhyggeligt for at antyde en
selvstændig Opfattelse, og udførte den Æggedans, ikke
i noget Punkt at fjerne sig fra Professor Nielsen uden
dog med en Stavelse at antyde en Overensstemmelse med
ham, kort sagt: han optraadte som en forsigtig Mand.
Nu er vel Forsigtighed en uvurderlig Dyd, en
Borgmesterdyd, som man siger - og hvem véd,
om ikke Dr. Heegaard har forfejlet sine Dyders
Kald ved endelig at ville være Filosof! - men der
forekommer dog Tilfælde her i Livet, hvor man maa
opofre den. Der udkræves kun, at En viser sig saa
paatrængende at spørge, om Hr. Doktoren, der «er med>
i Andres Udvikling, da slet ingen egen Udvikling har,
saa nødes han til at tilstaa, at han endnu aldrig har
tænkt paa Andet end det Gamle, at sværge paa Lærerens
Ord, ja, han anstiller sig næsten fornærmet over
den Mistanke, at han selv kunde have en Anskuelse,
og udleder sin Modtagsomhed overfor Professor Nielsen
3*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
