Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dualismen i vor nyeste Filosofi
45
vender sig udad, som den er streng og nøjagtig i sit
Forhold indadtil, ligesaa blød og forsonlig, naar
det gælder om at forene, hvad Stort og Udmærket vort
Fædreland har frembragt I gudelig og kirkelig Retning,
som den er karakterfast og ubønhørlig imod Teologiens
(for Almenheden ligegyldige) Mæglingsforsøg.*)
Hvor meget er der ikke i et saadant Program, der
tiltaler det Bedste i Mennesket, og som til alle Tider
vilde gøre Indtryk paa enhver moden og udviklet Aand,
og hvor meget er her endelig ikke, der maa ramme
netop vor Tids og vort Lands Mennesker!’
Det 19de Aarhundrede gjorde tidlig Front mod det
18des Filosofi; men her til Lands maaske mere
afgjort, i hvert Fald mere udholdende, end noget
Steds, og den danske Literatur bærer, hvor heftigt
vore Teologer end har befejdet hinanden, hverken
mange eller stærke Spor af den kritiske Bevægelse,
der i indeværende Aarhundrede betegner den tyske
og franske Videnskab. Tiden for de religiøse
Bevægelsers Genfødelse har Intet tilovers for
Rationalismen; den afskyer den gamle Rationalismes
Fladhed, den tvivler højligt paa, at der kan komme
noget Godt ud af paany at rokke ved det positivt
Religiøses Avtoritet. Den ser nødig Opgivelsen af
nogetsomhelst af Aabenbaringens Udenværker; ti den
føler Nødvendigheden af at være paa sin Post overfor
den første Begyndelse til Kritik. Denne Aandsretning
kommer Professor Nielsen med sin Lære i Møde. Han
sikrer Aabenbaringens alleryderste Forskansning, idet
han anbringer et gabende Svælg imellem Videnskaben
og Religionen, og kaster Teologerne paa Hovedet ned
deri.
Men det 19de Aarhundrede er tillige Naturvidenskabens
og de store Opdagelsers Tidsalder. Er denne klar
over Noget, saa er det over det, at paa Videnskabens
Omraade maa vi have Marken fri, maa vi kunne forske
og bestemme uanfægtet af en forældet Rettroenheds
forudfattede og indskrænkede Domme. Denne Bevidsthed
kommer Professor Nielsen i Møde. Naar Talen er
om Videnskab, da er Talen ikke om Tro, da staar
Professoren - eller vil i det mindste staa - fri og
uhindret af
*) Se f. Eks. Nordisk Universitetstidsskrifts
Tillsegshefte til 10de Aarg. 1866 S. 75.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
