Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46 Dualismen i vor nyeste
Filosofi
enhversomhelst bindende Fordom. Ingen nok saa
utaalmodig Fritænker har herom kunnet udtale sig
heftigere end han.
Hvad vil man da mere, hvad kan man endnu ønske udover
denne storartede Gennemførelse af Hver sit! hvem vil
vel her gøre Indsigelse, med Undtagelse maaske af
Efternøleren, der endnu ikke forstaar, at Dogmatikens
Tid er forbi, eller af den Indskrænkede, der ikke
kan taale, at den store Almenhed delagtiggøres i
Filosofiens Udbytte, eller den Enkelte, der optræder
ikke for Sagens Skyld, men for at bringe sit eget
lille Jeg i Forgrunden ved Hjælp af den store Sag?*)
Lad os engang vende Medaljen og se den paa den anden
Side. Denne Lære, der tiltaler saa meget Godt i
Menneskene og viser sig saa tidssvarende, skulde den
mon ikke ogsaa henvende sig til noget mindre Godt,
til det Lavere, ja til det Laveste i os? Vi Mennesker
er af Naturen tilbøjelige til Slaphed og Delthed. De
Fleste har gerne én Livsanskuelse i Glæde, en anden
i Sorg, én«i Hjemmet, en anden i Kirken. Læreren
hylder helst én Grundsætning, naar han taler, en
anden, naar han handler, Præsten har Møje med at
leve som han præker, Købmanden har gerne én Moral i
Forretninger, en anden i Livet, og Digteren besynger
tidt og ofte Idealer, som allermindst genfindes i
hans egne Handlinger. Den ene Verden kommer jo ikke
den anden ved, den ene Haand behøver jo ikke at vide,
hvad den anden gør. Og nu Videnskabsmanden! Opdragen
i en vis bestemt kirkelig Tro, fra Barndommen af
paavirket af en
*) Jfr. R. Schmidt: Om Selvmodsigelsen i Professor
Rasmus Nielsens Lære S. 44.
Ligesom Hr. Schmidt antager, at der maa ligge noget
moralsk Mistænkeligt til Grund for den Handling
at træde op imod Professor Nielsen, saaledes kan
Hr. Henrik Scharling ikke fatte, at man udtaler sig
mod Teologien af andre Grunde end personlige. Han
erklærer, at efter min Formening er Teologien
ufrugtbar og upraktisk, naar den ikke kan gøre mig til
en Kristen, og tilføjer belærende, at man naturligvis
ligesaa lidt kan blive en Kristen alene ved at studere
Teologi, som man. kan genvinde sin Helbred alene ved
at studere Medicin. Skønt Hr. Scharlings Morsomhed
som Literaturens Mentor ikke er ubekendt, og skønt
man jo-vel maa være forberedt paa at træffe nogen
Familaritet med Alvidenheden i et teologisk Ugeskrift,
var dette Udbrud af Hr. Scharling mig dog en kær
Overraskelse. Det er saa behageligt i et Tidsskrift at
finde Oplysninger til sin egen Sjælehistorie og tilmed
Optysninger, som man tilforn var ganske uvidende om.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
