- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Trettende Bind (Supplementbind) /
56

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

56 Dualismen i vor nyeste
Filosofi

Idet man tager sin Tilflugt til den umiddelbare
Drift, der som saadan er uden Almengyldighed, er man
berettiget til at tilfredsstille sin personlige Trang,
som man lyster. Men skønt Følgeslutningen uafviselig
er denne, saa drager Professor Nielsen den dog ikke
ligefrem. Hvilken er da den Kilde, hvoraf Filo-sofen
øser det Indhold, hvormed han udfylder den ene af de i
den almindelige Sætning opstillede tomme Rammer? Det
er Aabenbaringen, Skriften, Religionen, hvormed da
uden videre menes den kristelige Aabenbaring, Skrift,
Religion, som denne opfattes i de protestantiske
Lande og navnlig i den seneste Tid er bleven
opfattet i Danmark. Dette kan den Videnskabsmand,
der tager Professor Nielsens Lære til Rettesnor,
kun gøre dervedy at han efter at have teet sig som
en fiffig Aand, i en Haandevending forvandler sig
til en Kulsvier, der med et bredt Smil svarer paa
Ens Indvendinger, at hvad man tror, det tror man og
ingen Snak om den Ting - for saa atter, naar den Pust
er overstaaet, at kaste Vamsen, vaske sig, rede sit
Haar, tage sort Kjole paa og atter være fiffig Aand.

Hvis En skulde begaa den Gudsbespottelse at spørge,
hvad Begreb man skal gøre sig om en Aabenbaring i
Almindelighed og den kristelige i Særdeleshed, saa
er man Kulsvier og siger: Hvad der staar, det staar
der. Staar der, at man selv skal bage sit Brød, saa
skal man selv bage sit Brød; staar der ikke Noget om,
at man selv skal brygge sit 01, saa behøver man ikke
at gøre sig Skrupler med Hensyn til Øllet. Staar
der, at at man skal angre sine Synder, saa skal
man angre sine Synder; staar der, at Gud har skabt
Verden i 6 Dage, saa har han gjort det i 6 Dage, for
stod der, at han havde gjort det i 7 eller 14 Dage,
saa havde han gjort det i 7 eller 14 Dage osv. (Se
Dr. Heegaards Fremstilling af Professor Nielsens Lære
Indledning til Etiken S. 392). Aabenbaringen er et
Paradoks, et ubetinget Paradoks og som saadant uden
alt Forstandsvæsen. Spørg altsaa ikke: Hvad er en
Aabenbaring? eller: maa man drage Følgeslutninger
af det, som i en Aabenbaring er givet? eller:
hvorvidt maa man drage dem? Saadanne Spørgsmaal gør
fornuftige Mennesker, men det er ingen Kunst at være
fornuftig. Kunsten er, i samme Øjeblik som slige
Spørgsmaal gøres, at sætte Ønskehatten paa Hovedet
og saa er man Kulsvier, hvis man ønsker det. Ti det
forstaar sig: er man berettiget til at gaa endog
kun en Linje udenfor de Grænser, Aabenbaringens Ord
(6 ikke

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:19:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/13/0062.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free