- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Trettende Bind (Supplementbind) /
57

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Dualismen i vor nyeste Filosofi
57

7 eller 14) har draget, saa forsvinder det
Overordenlige og saa er Standpunktet forladt.

Altsaa: man er Kulsvier, det er den ene Side af
Sagen. Blev man slaaende ved den, da kunde man endnu
blive Genstand for Velvilje og Agtelse. Respekt
for Kulsvieren, der i Sandhed er, hvad han kalder
sig! Ære være ham, naar han som Kulsvierne i Plougs
Fredericiaslaget gaar løs paa sit Maal og slaar for
sin Fane «med Kulsviernæver og Kulsviertro*! Men
naar han paa samme Tid som han er Kulsvier, skal
være den videnskabeligt dannede Mand, da maa hans
Krav paa at gælde for helstøbt Skikkelse opbringe
ethvert sandhedskærligt Sind.

Der staar jo skrevet, at Døden kom ind i Verden ved
Synden. Rettroenhedens Opfattelse heraf er den, at
Døden ikke staar i noget væsenligt Forhold til den
menneskelige Organisme; havde de første Mennesker ikke
syndet, vilde deres Legeme have været uforgængeligt,
uopløseligt, uangribeligt af Sygdom og Svækkelse. Men
de syndede, og dermed var denne Fuldkommenhedstilstand
forspildt. Den moderne Videnskab er forlængst paa det
Rene med, at Døden ikke blot har rammet mangfoldige
Dyreslægter, før Menneskene var dannede, men at
Døden staar i et nødvendigt Forhold til det organiske
Liv. Her siger altsaa Videnskaben og Rettroenheden
hinanden skarpt imod. Mod Rettroenhedens: «Døden er
kommen ind i Verden med Synden», stiller Videnskaben
sit «Nej! Døden er ikke kommen ind i Verden med
Synden*, paa samme Vis som den mod Rettroenhedens:
«Verden er skabt i 6 Døgn» stiller sit «Nej! Verden er
ikke skabt i 6 Døgn, eftersom der er gaaet Tusinder
af Aar, inden Jorden er bleven, som den er»*). Nu er
Professor Nielsens

*) Naar Professor Nielsen (Grundideernes Logik II
S. 456) udtaler sig saaledes: «Det staar fast, naar
man blot ikke vil lade Videnskabens «Forløsning»
gøgle med Troen, at der har været Smerte og Død
til i Millioner Aar, før Mennesket fremtraadte paa
Jorden. Og det staar fast naar man blot ikke vil lade
Troens «Forløsnings gøgle med Viden, "at Døden er
Syndens Sold og Naturens Forkrænkelighed en Aandens
Brøde*, da er Rettroenhedens haarde Sætning her enten
forflygtiget til en pur Aandrighed, til en dristig
Betegnelse af det uomtvistelige Baand mellem Synd og
Død, eller ogsaa er Forsoningen aldeles ufattelig;
og naar Dr. Heegaard (Indledning til Etiken S. 394)
erklærer, at man maa holde paa de 6 Dage, fordi man
dog umuligt kan være troende Geolog eller geologisk
Troende, saa er dette et daarligt og intetsigende
Ordspil; ti den der - det være sig nu som troe.pde
eller vidende - antager Nogetsomhelst om Jordens
Tilblivelse, han har en Antagelse, som Geologien
kan irettesætte.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:19:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/13/0063.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free