Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dualismen i vor nyeste Filosofi
65
saakaldte Gliden hen over hinanden i Virkeligheden
ikke er noget saadant, men snarere maatte bestemmes
som den ene Opfattelses Indtrængen i den andens Huller
eller Porer, muliggjort ved, at ingen af dem er ret
fuldstændig. Derfor har f. Eks. Digteren des friere
Haand over det historiske Stof, jo mere ubekendt det
er for hans Publikum; dersom Læserne maa forudsættes
bekendte med hvert lille Træk i Stoffet, da vil han
nødvendigvis være meget bunden.
Det vilde imidlertid være, hvad Kierkegaard kalder
«Pa-renthesdurchløberi» at indlade sig paa en nøjere
Drøftelse heraf i Anledning af det Spørgsmaal, hvorpaa
det kommer an. Det Afgørende er og bliver, at den
poetiske Illusion som noget helt for sig aldeles ikke
frembyder den søgte Lighed: den er vel at mærke kun
poetisk, naar den i Øjeblikket afvekslende er og er
ophævet; den er vel at mærke kun poetisk som bevidst;
ti Fuglene, som hakker i malte Bær, eller Lazaronerne
i Neapels Smaateatre, der med Fagter røber Helten,
hvor Skurken har skjult sig, er ikke naaede til den
poetiske Illusion.
Det Besynderligste er imidlertid, at Forsvarerne af
denne Jævnførelse først vilde være rent galt farne,
hvis man vilde holde den for Alvor fast; ti den,
der vil tillægge en eller anden bestemt religiøs
Forestilling den fuldeste Virkelighed, han har dog
handlet sig selv imod, saa snart han jævnfører den
med det rent Indbildte - det være nu nok saa skønt
og nok saa betydningsfuldt, baade langt skønnere
og langt mindre taaget end Mosekonens Bryg. Bliver
Mosekonen derimod forvandlet til en virkelig Person,
da har vi en af de fornuftstridige Sandheder,
for hvilke Professor Nielsen følgerigtigt maa bøje
sig, og da har vi i fuld Gang Spillet med de to,
hvilke Professor Nielsen forfægter paa godt Dansk,
men bekæmper, naar de optræder som Middelalderens
Dobbeltsandheder (duæ veritates).
Ser vi da nu tilbage paa det, som her er indvendt
mod den nye Lære, hvad Betydning faar saa den hele
Opstilling af absolut uensartede Principer, Ytringer,
Sandheder eller hvad man skal kalde disse ilde stedte
Væsener? Skulde det ikke forholde sig med dem som
med de Byer, hvilke Patjomkin skal have vist sin
Kejserinde som Vidnesbyrd om Egnens blomstrende
Tilstand? De var nemlig i egenlig Forstand kun
opstillede, ti de eksisterede ikke. Set indvortes
fra kan der for os umuligt gives absolut uensartede
Genstande; de maatte jo som Aarsager
G. Brandes: Samlede Skrifter. XIII.
5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
