Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66 Dualismen i vor nyeste
Filosofi
betragtede fremkalde absolut uensartede
Bevidsthedsytringer i det følgelig aldeles spaltede
Jeg. Kan da sagligt set nogensomhelst Ytring,
der fremgaar af et Tilværelsesprincip eller af
et Indbegreb af Genstande, som danner en Helhed,
være absolut uensartet med nogensomhelst anden? Tænk
det og Du kommer i Selvmodsigelse, idet Du sætter en
Helhed og negter hvad der følger deraf. At være, det
er at være indbefattet i en Tilværelse; naar absolut
uensartede Genstande er, saa er de ikke absolut
uensartede. Man gøre en Prøve med hvilkesomhelst
Genstande, Ytringer, Fantasier eller hvad man vil,
og man vil finde, at selv om de udelukker hinanden i
en vis Henseende, gør de det dog i en anden Henseende
ikke, i det mindste for saa vidt som de begge kan
opfattes af samme Jeg. Prøv: «en gul Symfoni », det
kan ikke siges og dog er Tone og Farve væsenligt
ensartede som Bølgeforeteelser; «en ligesidet
retvinklet Trekant*, det gives ikke og dog betegner
begge Tillægsord mulige Bestemmelser ved Begrebet
Trekant*). Tag det, som aldeles ingen Betydning har:
det Meningsløse, det Ikkeværende, skil det absolut
fra det, som er, og det kan ikke engang udsiges. Selv
dette, der synes at maatte have Forretten til at
kunne tænkes, sondret fra sin Modsætning, er intet
Andet end et Genskin deraf. Men naar Uensartetheden
i absolut Forstand end ikke her har nogen Magt, hvor
meget mindre har den det da der, hvor Alt tillægges
Tilværelse og Virkelighed.
Man vilde gøre- mig højlig Uret, hvis man antog,
at jeg ved at fremsætte rent elementære Sandheder
som disse, noget Øjeblik har indbildt mig at lære
en Tænker som Professor Nielsen Noget, han ikke
selv fuldt saa godt vidste, Noget, han ikke selv
har udtalt, længe før jeg for min Part havde Anelse
derom. Jeg skylder for en stor Del Professor Nielsen
selv, at jeg er i Stand til at modsige ham; men det
forholder sig jo ikke saaledes med Sandheden, at den,
der som et af dens Organer har
*) End ikke Saadanne udprægede Modstandere som
Digterne Hr. Henrik Scharling og Hr. Rud. Schmidt er
absolut uensartede. Der gives tvertimod Punkter, hvor
en absolut Ensartethed finder Sted imellem dem. Et
saadant rammer Hr. Schmidt med megen Sikkerhed, naar
han i sin Bog: Er Hr. Licentiat Henrik Scharling
en alvorlig Mand? S. 80 fremsætter den Formodning,
at Hr. Scharling nu «som sædvanlig har digtet os
poget Slet».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
