- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Trettende Bind (Supplementbind) /
73

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Dualismen i vor nyeste Filosofi
73

é

allermorsomste «Skimten» naar det hedder, at «det
paradokse Standpunkt fremkommer z Kraft af den samme
Udviklingslov som gælder indenfor det Rationelle* og
at «den rationelle Videnskab fordobler sit Synspunkt
saaledes, at den paa én Gang erkender det Paradokses
eksistentielle Ubegribelighed og just i Kraft af
denne Erkendelse tillige opdager den Udviklingslov,
hvorefter Videnskaben giver en Afspejling af det
Paradokses Genesis**). Saaledes kommer det betingede
Paradoks til at forberede det ubetingede og bane
Vejen for det. Medens det dog endnu i Grundideernes
Logik II S. 278 hedder, at «Magten i sit Væsen er
ligesaa rationel som Viden», og at «den uendelige
Fornuft bestemmer de.t Logiske ved det Antilogiske og
omvendt* bliver hos Dr. Heegaard selve det at ville,
for saa vidt Vilje naturligvis ikke gaar op i Viden,
kaldt «et rationelt Paradoks* (S. 441) og dette vakre
Begreb danner saaledes den forønskede Overgang. Som
det Paradokse nu her har skudt Rødder helt ned i
Naturens Fornuftverden, saaledes ogsaa den absolute
Uensartethed.

Det er imidlertid vanskeligt nok paa dette Punkt at
faa en tilstrækkelig skarp og afgjort Udtalelse af
Professor Nielsen. Han bruger vel stærke Ord; men han
tilføjer gerne en lille Bisætning eller Bibestemmelse,
der atter berøver Ordene deres «resolute» Præg, han
tager med den ene Haand, hvad han har givet med den
anden. . Han befæster Gabet mellem Praksis og Teori,
han synes endog tilbøjelig til Negtelse af, at Teorien
som saadan overhovedet lader sig overføre i Praksis;
ti - hedder det - «det, der erkendes teoretisk,
kan ikke erkendes praktisk*. Denne Paastand synes
dog at være af en Ufor-sigtighed, der i det mindste,
har det for sig at være «resolut». Men rettede nu En
det Spørgsmaal til Professoren: Siger Du da virkelig,
at Praksis ikke lader sig aflede af Teori? da kan
han svare med sine egne Ord: Ingenlunde, jeg har kun
sagt, at Praksis ikke ligefrem lader sig aflede af
Teori**). Og hvem i al Verden vilde modsige det? Paa
samme Maade erklærede Hr. Professoren i Indledningen
til Grundideernes Logik I, at Viden-

*) Heegaards Fremstilling af Professor Nielsens
Lære, Indledning til Etiken S. 439.

**) Bemærkningerne S, 69, S. 66.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:19:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/13/0079.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free