Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
72 Dualismen i vor nyeste
Filosofi
den slaaet saa kraftigt igennem, at den er trængt
ind i selve hans filosofiske Grundanskuelse*).
I en vis Forstand kan dette synes forunderligt:
man kunde tro, det ingen Virkning vilde have
paa Filosofens Lærebygning, at han udenfor sin
Videnskab havde en uvidenskabelig Forvisning. Selv
om Professor Nielsen vilde gaa saa vidt som til
at forbyde os Anvendelsen af den Lære, han gav os,
nuvel - kunde man sige - saa lad os i det mindste
være teoretiske i Teorien. Var Meningen ikke den,
hvorfor har da Professoren vel ellers saa tidt og med
saa stor Fornøjelse fortalt os Anekdoten om Laplaces
Svar, da Napoleon spurgte ham, hvor i sit System han
anbragte Gud? «Sire! jeg havde ikke Brug for denne
Gisning.* Vilde det ikke være højst forunderligt, om
den Filosof, der saa stærkt har betonet Videnskabens
Indsigelse mod ethvertsomhelst Dogme, skulde ende
med som Victor Cousin i Frankrig at frembyde sit
Gudsbegreb «som et Grundlag, der kan bære den kristne
Treenighed>?**) Men Sagen er den, at netop fordi
den Adskillelse, som Professor Nielsen vil anbringe
mellem Livet og Videnskaben er et Hjernespind,
netop derfor strækker «Eksistensens» Spaltning,
den psykologiske Splid sig helt ind i Videnskaben,
hvorhen den aldeles ikke skulde kunne naa.
I sine Bemærkninger om teoretisk og praktisk
Erkendelse har Professoren ladet Spaltningen fra
det religiøse Omraade slaa over paa det etiske,
og fra det etiske paa Erkendelsens, Her er det
da ikke blot Religion og Videnskab, men Handlen og
Er-kenden og indenfor Erkendelsen igen den teoretiske
og den praktiske Erkendelse, der staar som absolut
uensartede overfor hinanden. Det er gaaet hermed
som med Paradokset. Om et Paradoks, et uindskrænket
Paradoks i og for sig kan man mene hvad man vil;
men hvad man saa mener, maa det dog vel være klart,
at et halvvejs begribeligt Paradoks er en fuldkommen
Uting. Man vil ogsaa erindre, hvor latterlig
Kierkegaard fandt al «Skimten * lige overfor det
absolute Paradoks (Afsluttende Efterskrift S. 433);
men hvad er det vel Andet end den
*) Bemærkninger om teoretisk og praktisk
Erkendelse. Nordisk Universitetstidsskrifts
Tillægshefte til 10de Aargang, 1866. Kjøbenhavn.
**) Se Grundideernes Logik II. S. 343.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
