Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86 Om den gode Vilje som Magt I
Videnskaben
gien? Det er en Disciplin, som staar i samme Forhold
til Filosofien som Alkymien til den videnskabelige
Kemi og Astrologien til Astronomien. Den har
overlevet sine Aandsbeslægtede, den er en af
de mange Efterladenskaber fra Middelalderen, der
langsomt smuldrer hen i det moderne Samfund. En Kamp
mod denne Døende har tabt enhver Interesse, den er
et for den Dannede, den Arbejdende, den Stræbende
uværdigt Skuespil, hvorfra han allerhelst vender
Øinene bort. Hvor kan Professor Nielsen da
«i
vedblive at betragte Teologien som egnet til et
Angreb med skarpe Vaaben? Hvem angriber en værgeløs
gammel Kvinde, der neppe kan holde sig oprejst paa
sine Krykker? Hvem springer med dragen Klinge ombord
paa en synkefærdig Skude, der langsomt gaar tilbunds
med Mand og med Mus?
Jeg véd ikke andet Svar end: Den, man elsker, tugter
man. Professor Nielsen svarer Biskop Martensen, som
han svarede Pastor Zeuthen; han har altid havt en
Smule - idetmindste en Smule Trykkersværte - tilovers
for de Ordinerede, han sige, hvad han vil. Det Eneste,
der kunde undre, er det, at Professor Nielsen i sin
Opdrager-Iver har glemt den gamle smukke Lærer-Regel:
Hvis jeg ikke var hidsig, skulde Du faa Hug; ti
Professor Nielsen er hidsig, og han hugger ligefuldt,
og derfor hugger han vildt og slaar engang imellem
sig selv over Fingrene af lutter Iver.
En Læser, der har modtaget et samlet Indtryk af
den nye Tids kritiske Forskning, kan ikke Andet end
beklage, at Professor Nielsen under Indflydelse af en
Heftighed, der er yngre end hans Aar, lader Geologien
anvise Paradiset Plads i «Amme-stuen» og Botanikeren
sende dets Træer «ad Helvede til*;, ti slige Udtryk
vil ubehageligt minde ham om den Tid, da Videnskaben
var polemisk, fordi den ikke endnu formaaede at være
kritisk, om den Tid, da man spottede Overlevering og
Under istedetfor at forstaa og forklare den sjælelige
Oprindelse og den historiske Udvikling af Under
og Overlevering. Denne Tid er nemlig forbi, og det
kan ikke være Professor Nielsens Hensigt at kalde
den tilbage. Dertil har han dels en altfor gnfhdig
Dannelse, dels en altfor grundig Velvilje for selve
denne Teologi, hvorfra han er gaaet ud, og til hvilken
han bestandig uimod-staaeligt føler sig dragen. Dette
er et Punkt, man altid maa holde fast, ellers vil
man hvert Øjeblik føle sig forvirret. Der findes
f. Eks. i Professorens Bog Steder, hvoraf man ellers
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
