Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
R. Nielsen: Om den gode Vilje som Magt i
Videnskaben
(1867)
Som Svar paa Biskop Martensens Skrift: Om Tro og
Viden har Professor Nielsen paa den Gyldendalske
Boghandels Forlag udgivet Om den gode Vilje som
Magt i Videnskaben, en bred og drøj, en haanende
og bidende lille Bog, skreven med overstrømmende
Frembringelseslyst og fuld af gode Indfald. Dens
Lystighed har dog paa sine Steder en mere hollandsk
end dansk Karakter.
At Titlen er ironisk, da Bogen vil vise, at i
Videnskaben betyder den gode Vilje Intet, er
en Oplysning, som det er nødvendigt at fremsætte
for dem, der endnu erindrer, at der var en Tid,
da Professor Nielsen selv gjorde den teologiserede
Samvittighed til Udgangspunkt for den sande Videnskab,
og da det fra Professorens egne Læber forkyndtes,
at f. Eks. Fritænkerens Bibelkritik, skønt upersonlig
sand, var uden Værd, fordi den havde sin Grund i en
personlig Usandhed. Det er saa meget mere nødvendigt
at fremhæve dette, som fossile Levninger af denne
Anskuelse endnu den Dag idag forekommer i de Ydelser,
der frembringes af Professor Nielsens nuværende
Tilhængere, saa disse ser, at de maa skynde sig noget,
hvis de vil blive ved at følge med og ikke som deres
Forgængere sejles agterud og tabes paa Vejen.
Bogen kan ses fra en dobbelt Side: den vil nedbryde
og den vil opføre. Den vil nedbryde Teologien. Hvad
er Teolo-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>