- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Trettende Bind (Supplementbind) /
95

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Nielsen og Grundtvig
95

har ladet 5 være lige. Kan Noget tænkes latterligere,
end at man lige overfor den bestemte Paavisning
vedbliver at beraabe sig paa Mandens Evner. Der er
paavist Modsigelser Punkt for Punkt i Professor
Nielsens Lære. Der gives intet andet Vaaben imod
Logik end Logik. Men vi spørger logisk, I svarer
os lyrisk. Det er, som om den berømte Mosekone var
bleven deri hele Lejrs Valkyrje. Man kommer med
Fremstillinger, der gaar i Spring, med fantasirige
Udmalinger, Lignelser, Skyggebilleder, Alt undtagen
Bevisførelse, Gendrivelse, Logik; ti af dette findes
her end ikke Skygge.

c) Indvendingerne vil Idealerne til Livs (se
Anmeldelsen af denne Bog i Fædrelandet],
vil med tør Forstandighed røve Troen dens
Grund og Begejstringen dens Kilde. Vi svarer:
Blæse med slige Idealer, til Hekkenfeldt med
en saadan Begejstring, der kryber i Skjul i
Eksistensens Smuthul, naar Videnskaben udæsker i
Aandens Sollys. Hold Jer til Fakta og
gendriv vore Bevisgrunde! Lad hine store Ord:
Idealerne, Begejstringen, der opslaas som Plakater og
imponerer Hoben, fare og stiller Bevis imod Bevis.
Ros Jer dog ikke af Jer nøjagtige Metode,
der skal gøre Eders Slutningsrække saa paalidelig som
den matematiske, naar Alt, hvad I siger, har en blot
skønliterær og ingensomhelst videnskabelig Karakter.
De skønliterære Sandheders Tid er forbi. Ve den,
der ikke kan taale den nøgne Sandhed, ve den, der
sætter Filosofiens Opgave i at klistre Figenbladet
paa den!

d) Hvad der forebringes imod Professor Nielsen,
er gammelt. Ja, det er gammelt, at en Tænker ikke
maa modsige sig selv; ja, Sandheden er gammel,
gammel som alt Evigt, men hvilken Anke at
komme med den! Er der Noget, som er usselt i den
danske Ungdom, saa er det dens Tilbøjelighed til
Slutninger som disse: «Dette er nyt, altsaa sandt;
dette er nyt, altsaa vort; dette er nyt, altsaa det,
hvorom vi skal stimle«. Nyheds-kræmmerne hører
ikke Videnskabens Tilraab: «I Daarer! prøv dog
først dette Nye!> «Nej,» hedder det, «lad os ile,
lad os haste for at komme dybt ind i Trængslen
og presse den bort, der gaar imod Strømmen!» Og
tror man da, at Nogen lader sig afskrække deraf? Tror
man da, at Nogen, der i slige Spørgsmaal, saa vigtige,
saa gennemgribende, saa kvalfulde, ene med sig selv,
men Ansigt til Ansigt med Videnskabens Aand
har fravristet denne en Overbevisning, der er
levende og kraftig som Aanden selv, bekymrer sig
stort om disse Tidens Strømninger paa Over-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:19:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/13/0101.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free