Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
96 Nielsen og
Grundtvig
fladen eller om dem, der kun føler sig trygge og
stærke, naar de midt i Trængslen, hvor Ingen kan røre
Arm eller Ben, bæres viljeløst frem i en eller anden
Beundrets Kølvand? Vi har ingen Klake i vore Teatre,
skal vi nu faa en Klake i vor Literatur?
Nej, det er umuligt at opgive Haabet om, at Ungdommen
i Danmark trods al dens Magelighed vil forsøge paa at
naa til selvstændigt Skøn. Lad den prøve sig frem,
lad den fatte den Beslutning engang at ville se
med egne Øjne! Lykkeligvis er vi jo ikke aandeligt
stavnsbundne; der er Udveje for den, der føler,
at vi i en Gren af vor Literatur staar tilbage for
det øvrige Europa. Lad Ungdommen studere fremmede
Tænkere, og det skulde i Sandhed gaa underligt til,
om den ikke opdagede, at disse Deklamationer ikke
er Gendrivelser; lad den studere den nyere Teisme
f. Eks., og den vil se Sammenhængen imellem Professor
Nielsens Bestræbelser og den europæiske Reaktion
mod formentligt ensidig Panteisme; lad den blot faa
Horisont, vid Horisont, og den vil opdage, hvor lidet
enestaaende Professor Nielsens «udødelige» Behandling
af Subjektivitetsproblemet er, denne Behandling,
der i Skriftet ses i Sammenhæng med den oldnordiske
Mytologi.
Hvad der her er virksomt til at vildlede Mange, det
er følgende Ræsonnement: Naar det maa indrømmes af
Enhver, at de religiøse Problemer (først og sidst
af Kierkegaard) i vor egen Literatur er behandlede
i et Omfang og en Dybde, som maaske neppe i nogen
europæisk Bogverden, hvor kan man da tro, at vi i
nogen anden skulde kunne finde større Klarhed over
disse Spørgsmaal end hos os! Dette Ræsonnement
er meget bestikkende, men skønt tilsyneladende
kraftigt, er det ganske hult. Ti det er ingenlunde
altid Tilfældet, at den stærkeste Krise hidfører
det bedste og sandeste Resultat. Ingen kan benegte,
at imod den franske Revolution 1789 og de følgende
franske Revolutioner, disse Kæmpe-Anstrengelser for
at tilkæmpe sig Frihed, er vor Revolution 1848 - det
lange Tog af pæne Mænd, der med hinanden under Armen
spaserede til Christiansborg - skønt den i sig selv
ikke mangler Værdighed, ynkelig, spag og for Intet
at regne. Og dog - hvor er der vel nu mest Frihed,
i Frankrig eller her? Men omvendt forholder det
sig paa det religionsfilosofiske Omraade. Hvor er
Frankrigs religiøse Kriser i dette Aarhundrede ringe
imod vore! Og dog - .hvor er der vel mest
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
