Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nielsen og Grundtvig
97
Sandhed, i den franske religions-filosofiske Kritik
eller i vore Frembringelser i lignende Retning? Den
der har studeret den franske Literatur blot i noget
Omfang, vil neppe tvivle paa, hvem han paa dette
Felt maa række Palmen. Ti vel er Kierkegaard - og
om Ingen uden ham kan her være Tale - en uhyre Aand,
en af dem, som neppe fødes én Gang hvert Aarhundrede,
men Kierkegaard er vor Filosofis Tycho Brahe. Han er
stor som Tycho Brahe, men ligesom Astronomen vover
han i sin blinde Ærefrygt for Autoriteten ikke at
sætte vort Systems Centrum i dets Sol. I Astronomien
er denne Sol et Legeme; i Filosofien kaldes den
Fornuften. Det synes som en tragisk Skæbne, knyttet
til Danmark, at dets største Opdagere skal tage fejl i
det Centrale. Men saa lidet som Eftertiden ved Tycho
Brahes Fejl forhindredes fra at tage hans Værk til
Indtægt, saa lidet falder Kierkegaard med det Positive
i Moral og Religion. Dette lader sig udskille af hans
Fremstilling, og endda vil uendelige Skatte blive
tilbage. De, for hvem dette som for Hr. Professor
R. Nielsen eller Hr. Gb. er en lukket Bog, de kæmper
kun imod Fremskridtet, og stræber, om end forgæves,
at hindre det sande Nye i at bryde sig sin Vej. Men
dette Nye er uimod-staaeligt; ti det fører Fornuft
og Frihed i sit Skjold.
G. Brandes: Samlede Skrifter. XIII.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
