- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Trettende Bind (Supplementbind) /
107

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

R. Nielsens Lære om Tro og Viden
107

et umodent Foretagende at blæse til Angreb, inden
Kærnetropperne var indtrufne, at gaa paa uden
at oppebi saa tapper og værdifuld en Bistand? Jo
visselig: ti hvorledes gik det? Ak, miserabelt,
Rækkerne vaklede, Angriberne var om en Hals; da, i
det afgørende Øjeblik, indtræffer Dr. Heegaard som
Desaix ved Marengo. Midt ud fra Professor Nielsens
egen Lejr bryder han paa én Gang med flyvende Faner
og fuld Musik, efterladende Intet uden en Basun,
der efter sigende nu er ledig. Han haster over mod
den modsatte Side, han falder Professoren i Flanken;
det er sandelig Alvor, man bliver ganske højtideligt
tilmode ved saadant et Skue. Tillykke blander der
sig en Smule Spøg og Løjer i Optogets Højtidelighed
og Krigens Gru.

For Eksempel: Det er den Paastand, siger Forfatteren,
at Professor Nielsen som en Aand af første Rang har
iværksat et stort filosofisk Gennembrud, hvilken har
forarget ham og ægget ham til at levere sin blodige
Kritik. Dette er naturligvis en Spøg; ti som bekendt
er det Forfatteren selv, der tidligst og ivrigst
har sat denne Paastand i Stil. Fremdeles: det er
højst uheldigt, mener Dr. Heegaard, at Professor
Nielsen, der begyndte som «ren Kegelianer», senere
er bleven Hegels bestemte Modstander. Atter Spøg,
nemlig spøgefuld Illustration af Ordsproget:
Man skal ikke tale om Strikken osv. Endelig:
Se til Grundideernes Logik, siger Forfatteren,
det Bedste var, om Professor Nielsen, der dog er
ude af Stand til at bygge den færdig, straks lod
den staa hen ufuldendt som en «interessant Ruin»,
altsaa som en Slags Marmorkirke. «Selv Marmorkirke*,
svarer Professor Nielsen, rolig pegende paa første
Del af den vidtberømte Indledning til den rationelle
Etik. Er dette nu ikke en lystig Situation?

Dog Spøg tilside, det er jo klart nok, at netop den
blandede, halvt patetiske, halvt komiske Stilling,
hvori Dr. Heegaard som Forfatter af denne Bog befinder
sig, i høj Grad forøger Betydningen af hans kritiske
Udtalelse. Med hvilken uimodstaaelig Magt maa ikke
Sandheden have vist sig for ham. siden han har bragt
den saa stort et Offer! Hans Kritik bærer da ogsaa
først og fremmest Vidnesbyrd om et sandhedskærligt
Sind, besluttet paa ikke mere at lade sig blænde, paa
ikke at ville lade sig nøje med Floskler eller Gaader,
paa at ville blotte det Væv af Spidsfindigheder
og Fejlslutninger, paa hvilket Professor Nielsens
saakaldte Religionsfilosofi beror. Kritiken er
ligesaa dygtig som alvorlig og ligesaa skarp, som
den er haardnakket

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:19:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/13/0113.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free